Det Gode Boligliv
Det Gode Boligliv er et tema under Realdania Genbesøg. Ved Realdania Genbesøg besøger vi en lang række af de projekter, som har modtaget støtte gennem de sidste 20 år. Da der er mere end 4500 projekter til dato, bygger vi genbesøgene op tematisk.
Under temaet 'Det Gode Boligliv' ser vi nærmere på 34 projekter i almene boligområder, der på hver deres vis har fokuseret på at skabe en positiv udvikling og nogle attraktive rammer om et godt liv i almene boligområder.
Genbesøgene viser, at professionel organisering og et godt kendskab til det pågældende område er to afgørende elementer for, om projekter under kampagnen ’Det gode boligliv’ bliver forankret og skaber den ønskede forandring. Besøgene tyder også på, at projekterne særligt bliver udfordret, hvis der mangler midler eller kompetencer til vedligehold, hvis de ikke er egnede til den bymæssige og sociale kontekst, de er indlejret i, og så er det tydeligt, at projekter, der indebærer digitale løsninger, er særligt sårbare, da de kræver mere vedligehold og teknisk kunnen.
Læs mere om vores læringer i denne artikel: