x

Fornyet farvespil i den gamle orgelfabrik

Pressemeddelelse 12. december 2024

Efter to års restaurering inviterer Realdania By & Byg til åbent hus i det historiske industrianlæg, Marcussens Gård. I næsten 200 år har anlægget midt på gågaden i Aabenraa dannet ramme om Danmarks ældste orgelbyggeri, og søndag den 15. december åbnes dørene til anlæggets to ældste bygninger, som i dag er restaureret med bl.a. nye farver og bemalinger.

“Læg mærke til, at alle radiatorrør er malet i samme farve som væggen bagved: Grøn, gul, blå osv. Det er ganske vist en lille detalje, men den medvirker til, at de nye vægfarver træder ekstra smukt frem”.

Sådan lyder det fra Realdania By & Bygs arkitekt og projektchef Frants Frandsen, når han bevæger sig fra rum til rum i de to ældste bygninger i det historiske industrianlæg Marcussens Gård, som med sin charmerende blanding af bygninger fra tre århundreder og sin beliggenhed midt på gågaden i Aabenraa udgør et stykke sjældent bygningskultur.

I 2022 købte Realdania By & Byg Marcussens Gård for at bevare og sikre den fortsatte udvikling af det unikke industrianlæg, hvor orgelbyggervirksomheden Marcussen & Søn i 200 år har haft til huse, og hvorfra der stadig lyder orgelmusik, når der fremstilles og restaureres orgler.

Oplev Marcussens Gård søndag den 15. december

Fra hvidt til farverigt

Kort tid efter Realdania By & Bygs køb af ejendommen gik Frants Frandsen og hans kollega, arkitekt Anders Brüel, i gang med restaureringen af ejendommens to ældste bygninger, forhuset fra 1723 og et sidehus fra 1741, som begge altid har fungeret som bolig og erhverv og ikke som fabrik. Og det er i disse bygninger, at Frants Frandsen henleder opmærksomheden på de malede radiatorrør og på alle de øvrige historiske og genskabte detaljer og farver.

– Det er små detaljer som de malede radiatorrør, der springer i øjnene, hvis der ikke er taget hånd om dem. Til gengæld er disse detaljer med til at fuldende billedet af et nu gennemrestaureret forhus og sidehus. På en tur fra rum til rum er der i dag ikke noget, som forstyrrer oplevelsen af den grønne stue, det gule køkken, det blå kontor, det rosa værelse osv. Vægfarverne får lov at træde frem og skabe ro i den visuelle oplevelse, som er en helt anden i dag end for to år siden, hvor langt det meste var malet hvidt, siger Frants Frandsen.

Kun få spor tilbage fra 1700-tallet

Inden de mange smukke farver fandt vej til vægge og træværk i de to historiske bygninger, søgte Frants Frandsen og hans kollega efter arkivmateriale, der kunne give viden om, hvilke farver og bemalinger som bygningerne tidligere havde haft.

– Det var dog meget sparsomt, hvad vi kunne finde af historiske tegninger, beskrivelser og billeder; i stedet har vi hentet stor inspiration i den farvearkæologiske undersøgelse, som Nationalmuseets farvekonservatorer udførte for os, inden vi gik i gang med restaureringen, fortæller Frants Frandsen.

Undersøgelsen viste, at der kun var ganske få farvespor tilbage fra husenes opførelse i 1700-tallet. Sporene var så få, at det i Frants Frandsens optik ikke ville give mening at forsøge at tilbageføre farverne til opførelsestidspunktet og den dengang førende stilretning, barokken, som var kendetegnet ved tunge farver og store lærreder, som dækkede lofter og vægge.

– Havde vi tilbageført til denne stilretning, ville vores restaurering have hvilet på alt for megen gætværk, og vi ville samtidig fjerne en masse andre af de værdifulde historiske spor, som farvearkæologerne gravede sig frem til, og som stammer fra midten af 1800-tallet, hvor de to huse gennemgik en stor ombygning og istandsættelse. Vi valgte derfor at forankre vores restaurering til tiden omkring midten af 1800-tallet, hvor der var fokus på de farvestærke kulører på væggene og de grå nuancer på træværket, som matchede tidens indretning – den såkaldte klunkestil med frynser og kvaste på gardiner, stole og sofaer, siger Frants Frandsen.

Flere end 20 farver

Masser af farve på væggene og grå nuancer på træværket er netop, hvad de besøgende i dag bliver mødt af i forhuset og sidehuset i Marcussens Gård – faktisk flere end 20 forskellige farver fordelt på vægge, lofter og træværk, og alle nøje udvalgt, så rummene bindes sammen, og der skabes sammenhæng.

- Oprindeligt har der været malet med limfarve, men denne malingstype bruges sjældent i dag. Limfarve giver en sart og afsmittende overflade, som ikke tåler ret meget rengøring, så i stedet er væggene i dag malet med silikatmaling, som i sit udtryk minder om limfarve, men er mere robust og samtidig tillader de gamle vægge at ånde. Alt træværk er malet med linoliemaling, fortæller Frants Frandsen.

Foruden de stemningsskabende farver er der enkelte steder repareret og genskabt såkaldt ådringsbemaling, der var meget udbredt i 1800-tallet, hvor almindeligt fyrretræ via en særlig maleteknik blev forvandlet til ædle træsorter som f.eks. egetræ. Foruden de nye farver og bemalinger er alt både indvendigt og udvendigt i de to huse sat i stand: vægge, lofter, vinduer, døre, køkkener og badeværelser samt alt el, VVS, murværk, terrazzo og smedejern.

En del af dansk bygningskultur

Marcussens Gård, som i dag lejes ud til orgelbyggervirksomheden, indgår i Realdania By & Bygs samling af knap 60 historiske ejendomme, som tilsammen repræsenterer dansk bygningskultur gennem 500 år, og som hver især er med til at levendegøre bygningskulturen og tjene som eksempler på, hvordan bygningsarven kan fremmes gennem bevaring, forandring og udvikling.