Med forvandling af støberihallerne kan fortællingen fortsætte

Af arkitekt Anders Brüel.

Da Præstø Jernstøberi og Maskinfabrik åbnede på byens hovedgade i 1898, var jernstøberiet et sted, som kun de færreste havde adgang til. De store støberihaller var forbeholdt byens smede, maskinarbejdere og jernstøbersvende, som bag portene i Adelgade knoklede i støj og støv med at fremstille alskens redskaber og maskiner af råjern og skrot.

Sammen med hundredvis af andre små industrivirksomheder rundt om i landet var Præstøs jernstøberi et barn af industrialiseringen i midten af 1800-tallet, og hallerne med det savtakkede fabrikstag vidner om en tid, hvor vejen blev banet for det moderne danske samfund. Engang var der mange af sådanne industrianlæg midt i byernes centrum. I dag er de fleste forsvundet, ombygget til ukendelighed eller flyttet uden for byen. Men ikke i Præstø. Her har jernstøberiets bygninger overlevet som et sjældent intakt og sammenhængende industrianlæg.

I dag er de historiske støberihaller ikke længere forbeholdt et fåtal. Omdannet til bibliotek, borgerservice og lokalarkiv er de historiske bygninger efter tre års arbejde blevet et nyt midtpunkt, hvor byens borgere kan komme, og hvor kultur- og foreningslivet kan samles til fællesskaber og aktiviteter.

En transformation

For at gøre denne nye anvendelse mulig er bygningerne ikke alene restaureret; de er også transformeret. I nogle af bygningerne er funktionen i dag en helt anden end for 100 år siden. Selve de historiske rammer er bevaret, men de er omdannet til at kunne rumme en række helt nye og tidssvarende aktiviteter, som hver for sig og tilsammen er med til at sikre hele industrianlæggets eksistens på et langsigtet og økonomisk bæredygtigt grundlag.

Alternativet til en transformation havde måske været, at de historiske bygninger fortsat ville stå ubrugte hen, forfalde og måske i sidste ende blive revet ned. Dermed ville et lille stykke danmarkshistorie være forsvundet. Både hver for sig og tilsammen rummer jernstøberiets forskelligartede bygninger nemlig en unik fortælling om dansk industribyggeri i 1800-tallet.

Spor af historien

Selv om en stor del af jernstøberiets bygninger skulle transformeres og forvandles til en helt ny anvendelse, var det alligevel helt afgørende for os – ligesom ved en restaurering – at vores planer tog udgangspunkt i de fysiske spor og i den historie og den atmosfære, som bygningerne rummer.

Udstyret med kamera og skitseblok og med alle sanser åbne gik vi derfor ad flere omgange på opdagelse i de gamle bygninger for at iagttage og registrere hvert et rum, hver en belægning, hver en søjle og stolpe, og selv om bygningerne nogle steder lignede en ruin, så gav de mange års forladthed og forfald alligevel bygningerne og hallerne et næsten magisk præg: råt og tomt og spøgelsesagtigt, men også dragende.

Opgaven med at transformere støberihallerne og de øvrige bygninger har handlet om at nytænke brugen af bygningerne uden at tilsidesætte de arkitektoniske værdier, uden at fjerne de stedbundne potentialer, som i generationer har gjort ejendommen til en værdsat Præstø-lokation, og uden at eliminere den patina, som rummer så meget liv.

En balancegang

Det var ud fra denne forståelse af bygningerne og deres fortælling, at vores restaurering og transformation tog sit afsæt, og vi har bestræbt os på, at jernstøberiets forskelligartede bygninger efter endt transformation stadig skulle stå tydeligt med hver deres individuelle udtryk og karakter. Det betyder, at selve industrihallerne stadig står med deres rå og industrielle udtryk og boligen i værkførerbygningen med dens mere hjemlige stemning.

Dette ønske om at bevare bygningernes samlede historie og fortælling har vi under hele istandsættelsen konstant skullet balancere med bygningernes tilstand og med de nye moderne formål og nye funktioner, som skulle indarbejdes.

Hertil kom øvelsen med at balancere vores ønsker med selve bygningsreglementet. Dén balanceakt blev ikke nødvendigvis lettere af, at der var tale om en transformation. Når bygninger skifter funktion, kræver det nemlig en byggetilladelse efter det aktuelle bygningsreglement. Det betyder, at bygningerne vurderes på linje med nye bygninger, og dermed træder også automatisk en række regler i kraft, som knytter sig til de nye funktioner, for eksempel regler om brandsikkerhed, tilgængelighed, isolering, dagslys osv.

Fortællingen kan fortsættes

Balanceakten lykkedes. I dag fremtræder hallerne stadig med datidens karakteristiske savtakkede fabrikstag, hvor vinduerne i den ene tagflade, som engang sikrede lys ned til mørke haller, i dag sikrer lys til bibliotekets læsesale, og hvor de oprindelige, fint udsmykkede støbejernssøjler, som bærer det store tag, stadig er synlige.

Også den toetagers værkførerbygning, der blev opført i 1886 til bl.a. hestestald og værksted og senere indrettet med lejlighed på førstesal, er restaureret og klar til et nyt liv som en del af byens hus. Den oprindelige etageadskillelse, som i tråd med tidens nye byggemetoder og -materialer blev opført som hvælvede lofter mellem jernbjælker, er restaureret. Det samme er kvisten i bygningens tagetage med luge og hejseværk, og også de gamle støbejernsvinduer og stuens støbejernsovn er bevaret og istandsat.

Med restaureringen og transformationen kan bygningerne leve videre og fortsætte fortællingen om et vigtigt kapitel i vores fælles historie og samtidig være et eksempel på, hvordan bygningsarven kan fremmes gennem bevaring, forandring og udvikling.