x
Første af sin slags :

Danmark går foran med fælles klimaværktøj, der skal accelerere kommunernes klimaindsatser

Nyhed 6. maj 2025

For første gang bliver der nu etableret et fælles monitoreringssystem for alle kommuner i ét land, der bidrager med viden, data og analyser om kommunernes klimaindsats og effekten heraf. Det fælles system skal stille viden og erfaringer til rådighed, så danske kommuner kan lære af hinanden.

Udfasning af olie- og gasfyr til fordel for varmepumper og fjernvarme. Energirenovering og bedre udnyttelse af eksisterende bygninger. Opsætning af vedvarende energi igennem etablering af solceller og vindmøller i det åbne land. Flere ladestandere, parkeringsmuligheder for elbiler og omstilling af byggemaskiner fra diesel til el. Skovrejsning og udtagning af lavbundsjorde. Dertil sikring af vores byer og samfund mod klimaforandringerne, som allerede nu viser tænder. Det er blot et par eksempler på de mere end 6.500 tiltag og indsatser, der er bragt i spil i kampen om at reducere CO2-udledningen i og klimasikre landets 98 kommuner. 

Det er efter alt at dømme ikke set andre steder i verden, at samtlige kommuner i et land implementerer klimahandlingsplaner godkendt efter internationale standarder udviklet af det globale bynetværk C40 Cities. 

Kommunerne har vist, at de ønsker at prioritere den grønne omstilling. Ikke hver for sig – men i en alliance, hvor alle kommuner og regioner deltager. Klimaalliancen, et partnerskab mellem KL og Realdania, skal gribe de gode læringer og den viden, hver kommune kan bringe til bordet for at understøtte implementeringen af de mange klimatiltag lokalt. Tænketanken CONCITO og C40 Cities er uafhængige videnspartnere i alliancen.

Første gang i verden 

Derfor lancerer Klimaalliancen nu et fælles monitoreringssystem, kommunerne kan bruge, hvor de systematisk kan måle og følge fremgangen i klimahandlingsplanerne. Et fælles afsæt. Og et klart overblik over, hvor langt kommunerne er med klimaarbejdet – og hvad der skal til for at nå de mål, de har sat sig. 

Det fælles system skal stille den bedst mulige viden til rådighed, dokumentere effekterne af kommunernes indsats, identificere barrierer, sikre erfaringsopsamling og vidensdeling og levere relevant beslutningsstøtte til kommuner, der kan danne grundlag for korrigerende handling lokalt. Hvad har virket i kommune A? Og hvad har ikke virket i kommune B – og hvorfor? 

”Den viden, kommunerne samlet set bringer til bordet, skal udnyttes og bruges. Det nye monitoreringssystem gør, at de kan lade sig inspirere af hinanden på tværs af kommuner. Særligt nu, hvor kommunerne er i fuld gang med at omsætte de ambitiøse planer til konkret handling. Det er ikke en nem opgave, men vi ved, at ved at arbejde sammen, dele viden og lære af hinanden, kan kommunerne komme endnu længere, end de ville kunne gøre alene,” siger Nina Kovsted Helk, adm. direktør i Realdania, der i 2019 tog initiativ til indsatsen DK2020 i tæt samarbejde med C40 Cities og CONCITO. 

Det nye monitoreringssystem udspringer af Realdanias arbejde med og engagement i C40 Cities, der har udviklet frameworket ’Cities Climate Transition Framework’ som en støtte til byer til at skabe handling på kort sigt og udvikle langsigtede strategiske visioner for overgang til nettonuludledning, inklusivitet og klimarobusthed. Det nye monitoreringssystem er således direkte inspireret af den måde, C40 måler deres egen fremdrift – men hvor det nu i dansk kontekst er udviklet yderligere. 

Mange greb er i spil for at accelerere omstillingen

I forbindelse med lancering af monitoreringssystemet giver en ny rapport udarbejdet af CONCITO nu en første vurdering af klimaindsatsen for alle danske kommuner. Rapporten dokumenterer status for og fremdriften på kommunernes klimahandlingsplaner og indsatser. Selvom drivhusgasudledningen samlet set er faldet med ca. 20 procent fra 2018–2022, er ingen af kommunerne endnu i mål. Kommunerne har i deres planer samlet set over 6.500 tiltag for at afbøde og tilpasse klimaforandringerne inden for f.eks. energi, transport, landbrug og arealanvendelse, der typisk er de sektorer, der fylder mest i kommunernes klimaregnskaber. 

Udvikles over tid 

Den første statusrapport fungerer som udgangspunkt for den fremtidige monitorering og vurdering af status og fremdrift. Det er ambitionen, at monitoreringssystemet skal udvikles over tid, og at der i regi af Klimaalliancen årligt skal udgives en status for kommunernes klimahandling. Med tiden er ønsket, at monitoreringsarbejdet og statusrapporten udover at levere beslutningsstøtte, også i højere grad skal danne til grundlag for videns- og erfaringsdeling mellem kommuner, og synliggøre effekten af den kommunale klimaindsats.

Læs rapporten Status på kommunernes klimahandling - Etablering af et monitoreringssystem