x

Danmark er omgivet af vand - med 7300 km kyststrækning, og de 10 største byer liggende ud til havet eller en fjord. Tidligere vendte mange byer ryggen til havet, men i takt med at industri er rykket ud, er arealerne ud til vandet omdannet til attraktive byudviklingsområder.

Klimaforandringer gør at havet stiger, og vi i fremtiden vil opleve flere storme og stormfloder. Det kolliderer med vores lyst til at bo ved vandet, og beregninger viser at omkostningerne til skader i forbindelse med oversvømmelser og stormfloder i de største byer, vil stige voldsomt i årene fremover.

I partnerskab med Miljø- og Fødevareministeriet og Kystdirektoratet, støtter vi udviklingen og realiseringen af en række projekter med nytænkende bud på løsninger, der kan forene behovet for beskyttelse mod havvand med behovet for at sikre adgang til vandet. Helhedsløsninger der sikrer bæredygtige byer, som også skaber rekreative kvaliteter i byerne ved kysten.

I første omgang støtter vi med hjælp til udvikling af op til 10 pilotprojekter. Senere vil vi udvælge et mindre antal der også vil modtage realiseringsstøtte, samt yderligere projekter der vil modtage støtte til modning og proces.

Første ansøgningsrunde 

Første ansøgningsrunde er målrettet kommuner der allerede er langt fremme med helhedsløsninger omkring kystsikring. De vil kunne søge om tilskud til udvikling af nytænkende og helhedsorienterede løsninger. Det vil sige løsninger, hvor både planlægning, sikring og beredskab tænkes sammen.

Kommuner kan søge hvis de har en by, hvor dele af byen eller et byudviklingsområde beliggende i byzonen er i risiko for at blive oversvømmet som konsekvens af havvandsstigninger og stormflod. Der gives ikke støtte til håndtering af risiko for oversvømmelse i sommerhusområder eller kystnære naturområder.

Kommunerne skal selv stille med minimum 50% af projektsummen.

Ansøgninger til første ansøgningsrunde havde deadline 29. maj 2019. Vi modtog 27 ansøgninger, og er lige nu ved at gennemgå de mange ansøgninger. Arbejdet med at udvælge og evt. kvalificere ansøgninger, og til sidste beslutte hvem der modtager støtte i første runde, vil forløbe henover sommeren. I september 2019 kan vi offentliggøre de projekter der modtager støtte.

Anden ansøgningsrunde i 2020

I anden ansøgningsrunde kan kommuner, som er i gang med en proces omkring klimasikring, men endnu ikke helt så langt med projekterne, søge om støtte til plan- og procesprojekter. Anden ansøgningsrunde forventes i 2020.

Læs mere om Realdanias samlede indsats om Byerne og det stigende havvand her:

Informationsmøde for første ansøgningsrunde

Der blev afholdt informationsmøde for interesserede kommuner 4. april 2019 i Odense. Udover mulighed for at stille spørgsmål og få sparring, bød mødet på flere faglige inspirationsoplæg. Spørgsmål og svar fra mødet kan findes længere nede på siden under FAQ.

Hent oplæg fra mødet her:

Se programmet

Introduktion til partnerskabet, Mikkel Suell Henriques (Realdania)

Pilotprojekter med medværdi, Per Sørensen (Kystdirektoratet)

Multilayered safety, Dynamic Adaption Planning Pathway-tools for sustainable development of flood proned cities, Andrew Warren (Deltares)

 

FAQ

Vi har samlet alle spørgsmål vi har fået i løbet af første ansøgningsrunde, og de svar vi har givet. Selvom ansøgningsfristen er overstået, kan du stadig finde spørgsmål og svar her, da en del af dem stadig vil være relevante.

Kan en del af de 25% som udgør kommunens egen betaling komme fra andre tilskudsgivere? 

Det er en forudsætning for at søge, at kommunen afsætter midler, til gennemførelse af pilotprojektet. Vores støtte kan maksimalt udgøre 50 % af projektets samlede budget. Maksimalt halvdelen af den kommunale egenfinansiering kan finansieres i form af arbejdstimer og anden finansiering. Det er muligt at søge yderligere tilskud til projektet fra andre tilskudsgivere, så fald skal det anføres og fremgå af budgettet.

Kan en kommune søge Realdania om penge til et projekt, hvis kommunen allerede har modtaget støtte til et andet projekt indenfor samme emne eller område?

Som udgangspunkt ja, så længe der ikke er sammenfald mellem projekternes indhold. Man kan således ikke søge flere af vores puljer til samme projekt.

Kan en kommune søge puljen med forbehold for efterfølgende politiske godkendelse af egen finansieringen?

Der bliver i udvælgelsen lagt vægt på, at kommunen har udvist faglig og politisk opmærksomhed på udfordringen med klimatilpasning ift. havvand, og kan dokumentere dette i form af politiske beslutningspunkter, delvist realiserede projekter og allokering af ressourcer. Partnerskabet ønsker med denne dokumentation at vurdere forankringen af projektet og ser helst, at der ligger dokumentation i form af politiske behandlinger på at pengene til det ansøgte projekt er bevilliget. Partnerskabet kan dog i enkelte tilfælde acceptere, at bevillingen indgår som del af Budget 2020.  

Hvordan værdisættes de kommunale timer?

Kommunerne fastsætter selv timepriserne. Der skal være et rimeligt bud på, hvad en time er værd i kroner. De fleste kommuner har en kostpris

Betragter i første call som en kvalificering til den anden runde?

De to ansøgningsrunder på hver 10 millioner er uafhængige af hinanden. De 40 millioner til realisering bliver givet til pilotprojekter fra første ansøgningsrunde. Vi forventer at finde 2-3 projekter fra første ansøgningsrunde, som er klar til at blive realiseret. Der kan godt gives midler til realisering af en del af projektet – eller midlerne kan indgå som en del af en større finansieringsplan. Vores andel udgør op til 50%.

Skal ansøgere være fuldstændigt skarpe på, hvor meget de søger?

Der skal laves et udspecificeret budget for det projekt, kommunen ønsker støtte til. Vi kigger på hvor velbeskrevet projekterne er, herunder beskrivelse af hvad midlerne skal gå til. Det er hensigten, at man søger om den nødvendige støtte og ikke blot op til maksimum grænsen.
Der gives maksimalt 1,5 mio. kr. pr. pilotprojekt, forudsat at støtten maksimalt udgør 50 % af projektsummen.

Kan virksomheder indgå i pilotprojekterne – f.eks. til at udvikle nye ideer?

Generelt er midlerne ikke tiltænkt produktudvikling. Vi ser gerne løsninger, der kan skaleres og anvendes andre steder. Umiddelbart er det fint at samarbejde med virksomheder, hvis det kan kvalificere projektet.

I ansøgningsvejledningen står der, at kommuner kan gå sammen om at søge - men hvad med andre samarbejdspartnere, som ikke er kommuner?

Det er kommunerne, som kan søge midlerne, men det er fint at have andre samarbejdspartnere.

Der kan være tale om planlægningsøvelser, der kan vare 30-40 år. Hvad forventer I helt præcist at støtten går til?

I første runde handler det om planlægning. Midlerne kan bruges til udarbejdelse af en udviklingsplan med en vision, en fysisk plan, strategier for virkeliggørelse, etape- og tidsplan, organisering og økonomisk plan. Eller til at indhente ny viden, udarbejde analyser og udvikle samarbejdsformer, som kan føre til nye, innovative og multifunktionelle løsninger. Det skal ses som en mulighed for at hæve kvaliteten, om det er borgerinddragelse, konsulenter eller planlægning.
Det er ikke en forudsætning for at søge støtte i denne første runde, at der indenfor de næste 1,5 år kan ses et konkret anlægsprojekt/realiseringsprojekt. Vi håber dog på at der er 2-3 af projekterne, som når til at kunne realisere og implementere planerne.

I nævner tværkommunale projekter i ansøgningsvejledningen, er det noget, I gerne ser? Og i så fald, er I indforstået med at projektets tidshorisont bliver længere?

Vi vil gerne se tværkommunale ansøgninger. Der er nogle klimaudfordringer, som løses bedst tværkommunalt. Vi er klar over, at det kan give længere projektperioder. Vi holder fast i tidsplanen og vurderer pilotprojekterne i 2020, men vi er klar over, at ikke alle pilotprojekterne vil være realiseringsparate til den tid.

Er der afsat en anlægssum til projekter i anden ansøgningsrunde?

Nej. Anden runde henvender sig til kommuner, som af forskellige årsager ikke er kommet i gang med at finde løsninger på udfordringen endnu. Anden ansøgningsrunde vil især give hjælp til procesplanlægning og forventes gennemført i 2020.

Forventes det, at ansøgere i første runde står med et fuldstændigt parat projekt?

Nej det er ikke et krav at projekterne er klar til realisering efter første runde. For de pilotprojekter som når langt nok, vil det dog efterfølgende være muligt at søge om yderligere medfinansieringsmidler til helt eller delvist realisering af frontløberprojektet.
Faktisk vil vi helst se projekter, hvor der fortsat er en planlægnings/analyse/proces- opgave der mangler. Det er jo det, som er hovedfokus i denne første runde.

Kan den kommunale kontante medfinansiering på minimum 25% komme fra det kommunale forsyningsselskab?

Nej. De 25% skal være skattefinansieret kommunepenge.

Hvordan skal man forholde sig til de 17,5% i fondsafgift?

Kommuner er pålagt en fondsafgift på 17,5% af det støttebeløb der søges fra os. Beløbet skal inkluderes som udgift i projektet. Dvs. fondsafgiften skal være en post i budgettet. Hvis man eksempelvis søger om 1 mio. kr. så skal der inkluderes en udgift på 175.000 kr. i budgettet.

Hvad er jeres holdning til ansøgninger, der omhandler søterritorium, og kræver tilladelser fra andre instanser?

En gennemførelse af projektet kan forudsætte tilladelser fra andre myndigheder. Det gælder også tilladelser der omhandler søterritorium. Projekterne skal gennemføres indenfor gældende rammer og lovgivning. Erfaringerne fra pilotprojekterne vil efterfølgende blive inddraget i ministeriets fortsatte arbejde med at udvikle rammebetingelserne.

Vil der være tværgående møder imellem de fire spor under kampagnens forløb?

Ja. Der er lagt op til en række netværksmøder undervejs i processen, hvor deltagerne kan udveksle erfaringer på tværs, og forskerne kan præsentere seneste viden. Der er ligeledes lagt op til, at kommunerne i rimeligt omfang stiller sig til rådighed for tværgående studier og følgeforskning fra vores forskernetværk om Byerne og det stigende havvand.  

Kampagnen hedder Byerne og det stigende havvand, men ofte handler udfordringen både om højere vandstande, stormflod, regnvand og grundvand. Hvor er skillelinjen for, hvad man kan søge om?

Kampagnen koncentrer sig om de udfordringer, der er forbundet med oversvømmelse som følge af stigende vandstand og stormflod. Men vi erkender, at regnvand og grundvand også er centrale udfordringer, og at det ikke giver mening, at lave løsninger der ikke tænker hele vejen rundt. Det stigende havvand er i fokus, men helhedsperspektivet er vigtigt.

Er der begrænsninger for hvad pengene kan gå til? F.eks. værktøjer til borgerinddragelse?

Hvis projektet i øvrigt indeholder de kvaliteter, som er beskrevet i den vejledning, vi har lagt ud, så er der ret frie rammer for anvendelsen af midlerne.  

Kan rådgivere søge?

Nej. Det er kun kommunerne som kan søge. Men kommunerne må gerne søge i samarbejde med rådgivere, forskere eller andre med relevant viden og kompetencer.

Hvornår skal pilotprojekterne være afsluttet? I ansøgningsskemaet står der medio 2020, mens der i ansøgningsvejledningen står: Gennemførelsen af pilotprojekter 2019-20

Det er intentionen, at pilotprojekterne skal være færdige ved udgangen af 2020. Vi er klar over, at nogle processer kræver længere tid at gennemfører, og at ikke alle projekterne vil være klar til realisering ved udgangen af 2020. Vi fastholder dog tidsplanen og vurderer projekterne ultimo 2020 – også de projekter der endnu ikke er nået i mål.  

Projektfakta

{[{ label.title }]}

{[{ item.title }]}{[{ item.title }]}, {[{ item.subtitle }]}

Billeder

{[{ currentImage.meta.title }]}

{[{ currentImage.meta.description }]}

{[{ counter() }]}

Nyheder Se alle nyheder

Vis flere

Relaterede projekter

Projekt

{[{ item.title }]}

{[{ item.body }]}

Projekt

{[{ current.title }]}

{[{ current.body }]}

{[{ currentIndex }]} / {[{ items.length }]}