Husmandsstedet, Stines Hus, nær herregården Pederstrup på Lolland er opført ca. 1780 og et af ganske få tilbageværende eksempler på den særlige lollandske egnsbyggeskik, hvor man tækkede gavlene. Den fritliggende ejendom er opført af grev Reventlow til Christianssæde i tiden lige før landbrugsreformerne og måske det ældst bevarede husmandssted i landet. Huset er fredet og indgår i Realdania By & Bygs samling som et eksempel på en særlig egnskarakteristisk byggeskik.
Stines Hus er et udtryk for en traditionel lollandsk byggeskik, hvor den øverste del af gavlen er tækket – en egnsbyggeskik som ikke findes andre steder i landet, og som efterhånden er et meget sjældent syn også på Lolland. Bindingsværket er rigt på kraftigt egetømmer, der sammen med tavlene er kalket over stok og sten, som man oprindeligt gjorde på Lolland. Taget er afsluttet med en såkaldt ’holstensk mønning’ – en tradition man på Lolland havde tilfælles med sønderjysk bindingsværk.
I dag findes kun seks fredede husmandssteder i hele Danmark. De små og ofte fattigt udstyrede huse er med tiden og øget velstand bygget om eller revet ned. At dette husmandssted endnu står så intakt både i grundplan men også indretning med de oprindelige fyldningsdøre, gerichter, låsekasser og komfur - og ovenikøbet i sit oprindelige landskab - er helt enestående.
Realdania By & Byg ejer også et Statshusmandsbrug i Haderslev fra 1934
Husmandsstedet på Mageltving Møllevej er i tiden inden landbrugsreformerne flyttet fra den nærliggende landsbyklynge til sin nuværende placering midt i landskabet af den fremsynede og reformvenlige godsejer C.D.F. Reventlow til landstedet Christianssæde på Lolland. Greven, der senere også blev statsminister, gik stærkt ind for oplysningstidens idealer og gennemførte meget tidligt tiltag, der forbedrede forholdene for hans fæstere. I den forbindelse opførte han omkring år 1780 fire små, fritliggende ejendomme på Mageltving Møllevej. Hvert hus fik et mindre jordtillæggende med den tanke, at de forarmede husmænd, der ofte gik som daglejere, fik mulighed for at forsøger sig selv.
Læs mere om
Egnsbyggeskik
Husmandsstedet, Stines Hus, er et af de meget få tilbageværende eksempler, der repræsenterer de egnskarakteristiske byggetraditioner, som livet, kulturen og landskabet på Lolland har formet gennem århundreder.
Den tækkede gavl med skyne
Helt særegent for Lolland er traditionen med at tække ikke blot taget men også gavlen. På Stines Hus er den øverste del af galven på staldlængen tækket med strå og ovenikøbet afsluttet med en såkaldt 'skyne'. Skynen er en udkragning i stil med et lille udhæng, som opstår ved, at lade gavlbeklædningen i strå fortsætte ud over en opskalkning af træ. Under skynen kunne husmanden hænge sine redskaber, som derved var beskyttet mod vind og vejr. Engang var disse gavle almindelige på Lolland, men i dag er der kun ca. en håndfuld tilbage.
Husets stråtag er afsluttet med en såkaldte ’holstenske eller lollandsk mønning’, hvor taget syes sammen, så det får den karakteristiske spidse afslutning. Metoden har ligeledes været anvendt i Sønderjylland, mens ses ikke andre steder i landet.
På Læsø foreskriver traditionen af bruge tang til taget som på Kalines Hus - tanghuse på Læsø
Tegl, mørtel og stråtag. Materialerne i historiske huse fortæller om byggeskik og arkitektur gennem tiden. Men også om familie, magt, politik og meget mere. Med Realdania By & Byg Klubben kan du være med til at holde historien om vores fælles bygningskultur i live.
Kom tæt på vores historiske huse
Over stok og sten
Og der er flere relationer til det sydligste Danmark; på Lolland har bindingsværket altid været meget rigt på træ ligesom i de sønderjyske og fynske egne i modsætning til fx bindingsværk på Sjælland og i Vestjylland. Husmandsstedet på Mageltving Møllevej er da også opført med både fodrem, dokker, løsholter og skråbånd. Stolperne står tæt, og det hele er udført i kraftigt egetræ.
Bindingsværk varierer meget fra den ene landsdel til den anden, nogle gange fra egn til egn; og det gælder også bemaling. På Lolland har man haft for vane at kalke gårde og huse over 'stok og sten’. Det indebærer, at både træ og tavl kalkes samme farve, i stedet for at lade overtavl kalke én fave, undertavl en anden og til sidst tjære alt træværk. At give det hele en gang kalk gik hurtigere - og deraf udtrykket.
Se et eksempel på en klassisk fynsk firlænget bondegård Bent Madsens Gård eller bliv klogere på 'sidebåndsbindingsværk' på Højgården på Sejerø.
Stines Hus
Stines Hus hørte til godset Pederstrup og har siden opførelsen været fæstebolig for en lang række husmænd og deres familier. Den mest berømte, og den som huset har taget navn efter, er dog kvinden Stine Dath. Stine hørte til 'den gamle verden'; hun blev født i nabohuset i 1860, tjente på Pederstrup fra hun var syv år og levede i huset på Mageltving Møllevej 23 fra 1920-1957. Efter Stines død gik huset in i en ny æra som fritidshus for københavnere, indtil Realdania By & Byg i 2019 erhvervede huset og tilføjede det til firmaets portefølje af ejendomme.
Restaurering
Allerede inden Realdania By & Byg tog fat på restaureringen, fremstod Stines hus som et lille stykke velbevaret og levende bygningskultur – charmerende med sine vidt forskellige vinduer og døre og idyllisk placeret i det lollandske landskab. De tidligere ejere havde passet på huset, så restaureringens hovedfokus har været at opjustere komforten, sikre husets konstruktion og tilføre en stemning anno 1700.
Stråtaget var kun 16 år gammelt og udført på helt original vis. Det stod i rigtig god stand, så det har Realdania By & Byg ikke gjort noget ved. Selve bindingsværket er repareret, og dårligt træ er udskiftet med nyt. Herefter er facaden kalket på traditionel vis.
Den indvendige restaurering har især været koncentreret om de tekniske installationer og farverne. Selvom huset var et fattigmandshjem uden farver på væggene, er det i dag farvesat med 1700-tallets farver, som ikke bare tilfører hvert rum en stemning og en sanselighed, men som også skaber en visuel ro.
Vinduerne er forsynet med nye forsatsruder, og der er opsat nye radiatorer, som er koblet til et nyt og mere klimavenligt varmesystem. Køkkenet er det rum, som har undergået den største forvandling med nye skabe og bordplader samt en ekstra hane, så der nu også er varmt vand. Stines gamle jernkomfur har dog fået lov at blive – og det er fortsat fuldt funktionsdygtigt.
Nu er det lejet ud
Efter restaureringen er Stines Hus lejet ud til private efter Realdania By & Bygs forretningsmodel. Interesserede kan dog komme ind og opleve huset i selskab med Realdania By & Byg Klubben.
Ejendommens CO2-udledning
Ejendommen udleder 2 kg CO2/m2/år over 50 år medregnet materialer til nedrivning, restaurering, bortskaffelse efter 50 år samt drift.
Det er noget mindre end gennemsnittet for Realdania By & Bygs portefølje af restaurerede historiske ejendomme, som i snit forbruger 7,2 kg CO2/m2/år.
Huset opvarmes med en moderne varmepumpe og står som et godt eksempel på, at en historisk ejendom kan fungere med lavt CO2 udslip takket være energirenovering og installation af moderne varmekilde.
Læs mere om Realdania By & Bygs arbejde med LCA for historiske ejendomme.
