Tre huse – tre løsninger

Til forveksling ligner de tre huse hinanden udefra; lokalplanen har sat en ramme. To af dem er indrettet ens, mens det tredje er markant anderledes. Der er imidlertid både synlige og usynlige løsninger indbygget til at sikre et sundere indeklima i boligerne.

NOW-tech: Referencehuset

Se plantegning for NOW-tech huset 

Referencebyggeriet NOW-tech ligner de fleste nye huse, som de bygges i dag. Huset lever op til Bygningsreglement 2015, og langt hen ad vejen fungerer huset fint i forhold til at håndtere indeklimaet. Formålet med referencehuset er at kunne sammenligne indeklimaet i et typisk nybygget dansk familiehus direkte med indeklimaet i de to eksperimenterende huse, som byder på helt særlige indeklimaløsninger:

I YES-tech huset er der fokus på mekanisk at ventilere afgasning og partikelforurening bort, mens det i NO-tech huset drejer sig om at kontrollere kilden til indeklimaforureningen, dvs. helt at undgå, at problemerne overhovedet opstår.

Vigtig som sammenligning

Referencehuset er i indretning og materialevalg magen til YES-tech huset; dog uden den samme avancerede teknologi. Huset er vigtigt som sammenligning, når der fremover skal måles på, hvor godt eller dårligt husene hver især præsterer i forhold til et sundt indeklima.

Når det for eksempel handler om afgasning af de kemiske forbindelser i byggematerialer, hvordan er afgasningen så i dag, om to uger, fire uger og om to måneder? Vil dette hus have et indeklima, der er meget usundere end de to eksperimenterende huse, NO-tech og YES-tech? Eller vil det vise sig, at den måde, vi bygger på i dag, allerede sikrer et udmærket udgangspunkt for et sundt liv i boligen?

YES-tech: Huset med tekniske løsninger

Se plantegning for YES-tech huset

I YES-tech huset er der skruet op for de tekniske løsninger for at optimere indeklimaet. Ventilation er den primære metode til at komme af med partikler og gasser, og der er udviklet et specielt udsugnings- og ventilationssystem.

Huset er designet med en behovsstyret og zoneopdelt ventilationsløsning. Ventilationen er forsynet med sensorer i hvert rum, som blandt andet registrerer partikler, fugt, temperatur og CO2-niveau, og via disse registreringer har systemet styr på, hvor beboerne befinder sig i huset.

Disse data bruger systemet til at tilpasse ventilationsmængden i de enkelte rum. Idéen består i, at den friske luft indblæses over et systemloft, som er perforeret, hvorefter luften langsomt ’daler’ ned i rummene; såkaldt diffus loftsventilation.

Denne metode eliminerer indblæsningsstøjen, som man ofte oplever i almindelige ventilationsanlæg. Det skyldes, at det samlede areal, som luften kommer ind igennem, er væsentligt større end normalt – det giver markant lavere lufthastighed, som betyder, at man ikke hører luftens bevægelse, særligt ikke når indblæsningen er spredt ud over hele loftet i hvert rum.

Det samme er tilfældet med træk; dvs. oplevelsen af luft, som bevæger sig hastigt forbi kroppen. Igen vil den meget lavere lufthastighed sikre, at træk ikke bør blive et problem.

Samlet set giver metoden altså mulighed for at øge mængden af frisk luft på en klog måde, og samtidig imødegå to af de mest udbredte kritikpunkter når det handler om mekaniske ventilationsanlæg.

Emhætte med ekstra sugeevne

YES-tech huset er desuden udstyret med en særlig effektiv emhætte. Den ligner de kraftige emhætter, som bruges i restaurationskøkkener, og fjerner på effektiv vis både røg, partikler og damp fra køkkenet. Den er dels større, og dækker dermed hele håndteringsområdet, og dels er kanten forsynet med små dyser, som tilsammen skaber et ’lufttæppe’, som skal inddæmme fugt og stegepartikler fra komfuret og sikre, at det bevæger sig op i udsugningen frem for at sprede sig i rummene. Ovnen, som har en separat placering, har tilmed fået sin helt egen udsugning umiddelbart over lågen.

NO-tech: Huset med naturlig kildekontrol

Se plantegning for NO-tech huset

NO-tech huset er udstyret med naturlig ventilation uden megen teknologi, men til gengæld med fokus på indeklimavenlige byggematerialer og nye måder at indrette boligen på. Kodeordet er kildekontrol, og idéen er helt at undgå, at der opstår partikel- og afgasningsforurening. Desuden er ambitionen via indretningen at anspore beboerne til en adfærd, der afhjælper potentielle indeklimaproblemer.

Børneværelser og 'family-walk-in-closet'

I huset har børnene både et legerum og et soverum. Denne opdeling skyldes, at det kan være usundt for børn at sove i samme rum som deres støvede, snavsede og phtalat-afgassende plastiklegetøj. Når børnene bliver større og ikke har den samme mængde plastiklegetøj, kan soverummene lægges sammen. Spørgsmålet er, om beboerne vil synes, at denne rumdeling fungerer? Det vides endnu ikke, og det er blandt andet et af de mange spørgsmål, som Sunde Boliger-eksperimentet skal give svar på.

Garderobeskabene er desuden rykket ud af soveværelserne. Familiens tøj er i stedet samlet i et stort fælles bryggers/’family-walk-in closet’, hvor vaskemaskinen og tørretumbleren også er placeret. Dermed undgår familien at indånde fibre fra tøjet, når de sover.

Køkken og bad

I NO-tech huset har køkkenet fået en - set med indeklimabriller – intelligent placering. Det ellers så populære åbne køkkenalrum er i NO-tech erstattet af et køkken, hvor man kan lukke døren. For dog at holde fast i kontakten med børn og gæster osv., er døren af glas. Køkkenet er suppleret med et udendørskøkken, hvor der kan jongleres med de udendørs kødgryder eller grill.

I husets store badeværelse er der etableret ovenlysvinduer, og udluftning i badet foregår via de såkaldte solskorstene. Som supplement til badeværelset er der desuden bygget et udendørsbad.

Solskorstene og solceller

Solskorstenene er placeret fire strategiske steder – de fire ’forurenede rum’; de to badeværelser (fugt), legeværelset (kemi og støv) og køkkenet (partikler). Med deres markante højde sætter de fart på naturens egne drivkræfter, så der skabes en luftbevægelse op og ud af ovenlysvinduerne og dermed samtidig et undertryk, der suger luft ind over lofterne i de ventilerede, rene rum; opholds- og soverummene.

Solskorstenene har mindst én tung væg, opbygget af ubrændte lersten. Idéen er, at væggen opvarmes og lagrer solens varme gennem ovenlysvinduerne, og på grund af varmen sættes yderligere opdrift i sving.

Ventilationssystemet bag solskorstenene reguleres så vidt muligt efter vejret, men energimæssigt er den naturlige ventilation alligevel en udfordring. Det er ikke muligt som ved den mekaniske ventilation at genanvende i omegnen af 80 % af den varmeenergi i luften, der blæses ud. I NO-tech huset er energirammen derfor overholdt ved at installere solceller på taget.

Dermed er der skabt et konkret billede på, hvad det vil sige at ramme balancen mellem at ventilere naturligt og kompensere med lokal energiproduktion.

Ruder i to lag

I stedet for tre-lags ruder med jernholdigt glas er der i NO-tech huset valgt to-lags ruder med jernfattigt glas. Forskning peger nemlig på, at vi har mindre risiko for alt fra stress til hjertekarsygdomme, når vi producerer D-vitamin, der samtidig kan bidrage til at give os velvære.

Traditionelle standardruder i tre lag holder imidlertid de D-vitamin-gavnende UVA- og UVB- stråler ude af huset, og derfor er der i stedet valgt ruder i to lag. Samtidig er gevinsten ved to-lags ruder, at der trækkes større mængder dagslys ind i huset, og det særligt lave indhold af det grøntfarvende jern har forhåbentlig en positiv effekt på farvekvaliteten af lyset. Endelig kan beboerne bedre høre vinden i træerne og solsorten, der synger, når der kun er to lag glas. Dette skal ses i den kontekst, at Sunde Boliger ligger i et område uden belastende trafikstøj.

Rene byggematerialer

Byggematerialerne til både konstruktion og indvendige overflader er valgt, så de i videst mulig udstrækning ikke afgiver betænkelige stoffer til indeluften. I stor udstrækning er de naturlige, for eksempel træ, sten, ler og naturmaling. Der er også anvendt materialer, til f.eks. gulve og inventar, der har haft tid til at gasse af, ligesom der er bygget med såkaldt reversible mekaniske samlinger som skruer, bolte, fjedre og klæbefolie, og kun i beskedent omfang med støbte og kemiske samlinger som lim og fuger.

Huset kan ånde

Ydermuren er diffusionsåben; det vil sige, at fugt kan vandre tværs gennem konstruktionen frem til ydersiden af muren, hvor den kan fordampe. Hvor de to andre huse har en bærende bagmur af letbeton og mineraluldsisolering, er der i NO-tech huset anvendt en trækonstruktion isoleret med træ- og papiruld. Huset er således opført uden brug af dampspærre. Dette har på flere måder betydning for indeklimaet. Der er for eksempel anvendt lersten, som har høj termisk masse, dvs. de kan ’lagre’ varme og afgive det langsomt igen. Det samme gælder fugt; både lerstenene, og trævæggene kan optage fugt og afgive det igen når luften bliver tør igen. Det giver færre udsving i varme- og fugtbalancen.

Fællesløsninger i både NO-tech og YES-tech

NO-tech og YES-tech husene har desuden en række fælles indeklimaløsninger. Ud over indblæsningslofterne med tusindvis af huller, som har den yderligere gevinst, at de styrer akustikken flot på plads, er der også et særligt fokus på at få mere af det gode dagslys indenfor:

Vinduesnicherne er fælles for de to huse. Hjørnerne omkring vinduerne er skåret skrå, sådan som man også ser det i gamle borge og slotte. Dette øger mængden af dagslys; nogle steder med mere end 20 procent. Lyset reflekteres på en større flade og kommer derved længere ind i rummet.

Også installeringen af en centralstøvsuger er fælles for begge huse. Ved støvsugning suges typisk stort støv op, som ikke er farligt for mennesker. Men når støvet køres igennem et filter, der findeler det til meget små partikler, kan disse til gengæld være skadelige at indånde. Derfor er støvsugeren i både NO-tech og YES-tech flyttet ud af selve boligen, og der er i stedet etableret en centralstøvsuger i garagen. To steder i boligen kan støvsugerslangen kobles til.

Endelig er der i alle tre huse så vidt muligt skabt rengøringsvenlige overflader. Når det er besværligt at gøre rent, og der således kan gemme sig meget støv i hjørnerne, kan støvet interagere med for eksempel ozon fra printere eller lignende elektronisk udstyr og skabe gasser, der kan være skadelige at indånde.

Download publikationen Sunde Boliger