x

Forskningsprojekt om menneskelige omkostninger ved klimaforandringer

Pressemeddelelse

14. september 2018

Skybrud, stormfloder og andre oversvømmelser forårsaget af klimaforandringer har store omkostninger, som rækker ud over det, som forsikringen dækker. Et nyt forskningsprojekt skal forbedre vores viden om bl.a. de menneskelige omkostninger.

Klimaforandringerne vil give os mere ekstremt vejr. Fra tørke, som vi har oplevet denne sommer, til skybrud og stormflod vil vejrpendulet svinge mellem yderligheder. Klimatilpasning står derfor højt på mange kommuners dagsorden, for at vores byggede miljøer kan holde stand mod de forventeligt stigende vandmængder. 

For kommunerne er det en løbende afvejning hvilke anlæg, der er mest fordelagtige at investere i, og hvor store vandmængder de skal sikre os imod. Man gennemfører derfor ofte samfundsøkonomiske sammenligninger af de forskellige projekter. 

Men mens vi har godt styr på prisen på et skadet gulv, så kender vi ikke særligt meget til de omkostninger, der ikke dækkes af forsikringer eller prisen på de menneskelige omkostninger. 

Niels V. Haar Sørensen er Stabs- og Projektchef i Gladsaxe Kommune, som er en af de kommuner, der støtter projektet. Han forklarer:  

”Som kommune er vi udfordrede, når vi skal vurdere mulige omkostninger for en ekstrem vejrhændelse. Derfor ser vi en stor værdi i at blive klogere på de menneskelige omkostninger ekstremt vejr også har. Vi har således en forventning om, at vi som følge af forskningsprojektet kan bruge vores penge på et mere oplyst grundlag i fremtidens klimatilpasningsprojekter.”

Til at vurdere fremtidige omkostninger er det i dag almindeligt at bruge tal fra forsikringsbranchen, der opgør det økonomiske omfang af skaderne efter oversvømmelser. Det er også almindeligt at vurdere driftstabet fra virksomheder, der potentielt vil blive ramt af en oversvømmelse. 

Omkostninger, der ikke kan forsikres eller ikke dukker op i regnskaber samt menneskelige omkostninger i øvrigt bliver der enten set bort fra, eller de bliver taget i betragtning i form af et skøn. Derfor risikerer vi at undervurdere gevinsterne, når vi investerer i klimatilpasning.

Flere sygedage og tabt ejendomsværdi

De mennesker, der har oversvømmelser tæt inde på livet, lider mere end blot tab af materiel værdi. 

”Det er ikke alt, der kan forsikres, og derfor er det sandsynligt, at risikoen for oversvømmelser sætter sig i boligens værdi. Samtidig kan følelsen af utryghed og stress over om oversvømmelsen kan ske igen være lige så konkret en omkostning som udskiftningen af den ødelagte sofa”, forklarer Bo Jellesmark Thorsen, institutleder og professor i anvendt økonomi ved Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi på Københavns Universitet.

Bliver mennesker ramt af stress eller anden sygdom, er det altså en omkostning, der er lige så konkret som materielle skader. Der er en risiko for, at det kan resultere i sygefravær, som udover at give forringelse af livskvalitet, også vil være en samfundsmæssig belastning. Derfor vil projektet se nærmere på, om der kan påvises en sammenhæng mellem oversvømmelser og sundhedseffekter som sygedage, stress og uro. Det er også en del af projektet at undersøge om ejendomme i områder, der har oplevet oversvømmelser, efterfølgende falder i værdi. Formuetab, teknisk insolvens og yderligere gæld kan også være omkostninger af klimabetingede vejrhændelser.

Hellere merværdi end skæve investeringer

Klimatilpasningsprojekter har stort potentiale for at bidrage med mere værdi til en by eller et boligområde end blot afhjælpe mulige oversvømmelser. Blandt andet findes der talrige eksempler på projekter, der er udført på veje, hvor et teknisk anlæg til regnvandsopsamling også øger trafiksikkerheden og giver et mere grønt og æstetisk udtryk af vejforløbet. Andre projekter bidrager til øget tryghed, leg og rekreative muligheder.

”Vi har set, at klimatilpasningsprojekter mange steder er løftestang for langt mere end sikring mod oversvømmelse,” fortæller Merle Enghoff fra KLIKOVANDs regionale Task Force for klimatilpasning og fortsætter:  ”Derfor er det vores ønske, at vi med dette projekt kan hjælpe kommuner og forsyninger med at få en viden og et værktøj til at kunne investere målrettet og sikre robuste klimatilpasningsløsninger. Ved at frembringe valide data og bedre viden om de samlede omkostninger kan vi investere mere sikkert, og fokusere på projekternes merværdi”, slutter hun. 

Hvem skal bruge forskningen?

De resultater, som forskerne producerer i projektet, vil komme kommuner og vandselskaber, der arbejder med klimatilpasning til gode. Derfor er der også en kreds af netop kommuner og forsyninger, der investerer i projektet og deltager med faglig sparring i projektperioden.

Forskningsprojektet ventes afsluttet i 2020?

Hvem har sat projektet i gang?

Det er KLIKOVANDs regionale Task Force for klimatilpasning, der har taget initiativ til projektet. KLIKOVAND er et samarbejdsprojekt mellem 22 kommuner og 9 forsyninger i Region Hovedstaden, der har til formål at skabe og dele viden om klimatilpasning. 

Projektet er støttet af den filantropiske forening Realdania, som bl.a. betoner potentialet for, at de tekniske anlæg kan skabe livskvalitet, både i form af rekreative muligheder, sundhed og tryghed: 

”Realdania er engageret i arbejdet med at beskytte byområder mod oversvømmelse, fordi det kan hæve livskvaliteten for de borgere, der bor eller bruger områderne. Forskningsprojektet giver os et bedre billede af de samlede omkostninger ved oversvømmelser som f.eks. utryghed og sygdom og skader, som vi ikke kan forsikre. Det giver også kommuner og forsyningsselskaber et bedre grundlag for at prioritere mellem forskellige projekter”, siger Mikkel Suell Henriques, projektchef i Realdania.

Foruden Den regionale Task Force for klimatilpasning og Realdania bidrager også Forsikring & Pension finansielt til projektet. Som slutbrugere af projektets data medfinansierer HOFOR, Novafos, Gladsaxe Kommune, Frederiksberg Forsyning, Hvidovre Kommune, Sønderborg Kommune og Viborg Kommune projektet fra en start. Startskuddet til projektet går i september 2018. Inden årets udgang er det stadig muligt for kommuner og forsyninger fra hele landet at blive en del af projektet og få mulighed for at følge projektet.   

Kontakt

Realdania
Projektchef 
Mikkel Suell Henriques 
tlf. 20 70 73 68

Proceskonsulent
Den regionale Task Force for klimatilpasning 
Merle Enghoff 
tlf. 29 16 92 19

Professor
Københavns Universitet
Bo Jellesmark Thorsen 
tlf. 35 33 17 00

{{ title }}

{{ description }}