Selv bæredygtige byggematerialer kan påvirke indeklimaet negativt

Når en cocktail først er mixet, kan det være svært bagefter at afgøre, hvad de forskellige ingredienser har bidraget med. Hver for sig kan ingredienserne måles og vejes og testes og afprøves. Når de først er blandet, er det svært. 

Sådan er det også, når der bygges et hus, og forskellige byggematerialer og komponenter bliver sat sammen på kryds og tværs. Hver især frigiver materialerne nogle kemiske stoffer, men hvad sker der, når de kombineres? 

Dette kemiske mix har et hold af forskere nu undersøgt i det ene af Realdania By & Bygs tre Sunde Boliger. Med støtte fra Realdania er materialer fra huset blevet testet i Eurofins-laboratoriets klimakamre, og den samlede koncentration af afgasninger - og ikke mindst de såkaldte cocktaileffekter, hvor helt nye stoffer opstår, når der mixes - har overrasket Realdania By & Bygs arkitekt og projektleder Jørgen Søndermark og koncernkompetencechef Steffen E. Maagaard fra rådgivningsvirksomheden MOE A/S. 

De to har været med lige fra starten for fire år siden, da projekt Sunde Boliger blev igangsat som et eksperiment, der skulle undersøge, hvordan man kan bygge almindelige familiehuse med sundt indeklima, inden for en almindelig anlægsøkonomi.

Resultatet af de nylige målingerne - som blev foretaget i de tommer huse - viste bl.a., at afgasningerne fra byggematerialerne blev forøget i både mængde og kompleksitet, når materialerne blev målt i kombination. Det betød følgelig, at selv naturmaterialer som træ og linolie pludselig havde afgasninger, som nærmede sig de vejledende europæiske grænseværdier for kemikaliekoncentrationer.

 

Bæredygtige byggematerialer afgassede mest

Den testede Sunde Bolig er det såkaldte NO-tech hus, som i modsætning til de to andre Sunde Boliger er udstyret med naturlig ventilation og uden megen teknologi, men til gengæld med fokus på lavteknologiske tiltag såsom materialevalg og zoneinddeling af boligen, hvor forurenede zoner, fx køkkenet, adskilles fra opholdsrum.

Den anden bolig, YES-tech-huset, er rigt udstyret med tekniske løsninger, der skal bidrage til det gode indeklima, mens det tredje hus, NOW-tech huset, er et referencehus, der er bygget som de fleste huse bygges i dag, så indeklimaet hér kan sammenlignes med indeklimaet i de to eksperimenterende huse.

Da holdet af forskere for to år siden stillede skarpt på netop NO-tech-huset, var det for at undersøge, om brugen af nøje udvalgte byggematerialer med formodet lave eller ingen afgasninger havde den ønskede og tilsigtede effekt om minimal afgasning af forurenende stoffer.

Undersøgelsen af afgasningerne viste imidlertid helt uventet, at der i NO-tech-huset var markant større afgasning fra materialerne end i YES- og NOW-tech husene, som er bygget af almindelige standardbyggematerialer. 

Mistænkte byggematerialer i klimakammer

Undersøgelsesresultatet kom derfor bag på forskningsteamet. Tilbage stod flere ubesvarede spørgsmål, bl.a. om, hvilke af de anvendte byggematerialer, som udsendte de forhøjede mængder af flygtige organiske stoffer, der kunne spores i luften i NO-tech-huset. Men også, hvorvidt materialerne i kombination med hinanden skabte såkaldte cocktaileffekter, og hvorvidt der var forskel i afgasning mellem hhv. naturmaling uden konserveringsstoffet MI (Metylisotiazolinon; et allergifremkaldende stof) og en standard akrylmaling med MI.

Med mange forskellige materialer i samme rum og dermed stor sandsynlighed for cocktaileffekter mellem de enkelte stoffer, måtte alle materialer derfor i første omgang undersøges hver for sig.

Forskningsteamet udvalgte derfor en række mistænkte byggematerialer fra huset bl.a. træfiberisolering, fugemasse, maling, linolie, fyrretræ og OSB-plader. Disse materialer blev sendt til en uvildig afgasningstest ved et uafhængigt, internationalt akkrediteret laboratorium; Eurofins, i såkaldte klimakammer, dvs. sterile stålkamre, som kan opretholde et konstant luftskifte. Ud over test af materialerne hver for sig blev nogle af materialerne i klimakammeret også sat sammen på samme måde, som de blev brugt i NO-tech-huset, for netop at undersøge mulige kombinations- og cocktaileffekter.

Resultaterne fra klimakammeret blev herefter sammenlignet med de stoffer, der var blevet målt og identificeret i huset, og som nærmede sig Miljøstyrelsens grænseværdier for, hvilke koncentrationer af kemikalier, der må være i luften.

 

Ændrede afgasninger, når materialer kombineres

Resultatet fra klimakammeret viste bl.a., at langt de fleste afgasninger ændrede sig, når de blev målt i kombination. Især kombinationen af linolie og fyrretræ afgassede større mængder organiske stoffer end de to materialer hver for sig. Det samme gjorde kombinationen af naturmaling og OSB-plade, og der fremkom en helt ny kemi, som ikke fandtes i de to stoffer når de blev målt enkeltvis. Cocktaileffekterne var med andre ord langt mere komplicerede end først antaget. 

Til gengæld gav testen af de to malingstyper et resultat som forventet, nemlig at den testede naturmaling viste sig at afgasse væsentligt færre stoffer end den testede akrylmaling.

- Det er nok overraskende for de fleste, at selv naturmaterialer som træ og linolie har afgasninger, som kan være sundhedsfarlige. Det mest spektakulære er dog, at selv to så simple materialer danner helt ny sundhedsskadelig kemi, når de sættes sammen. Hvordan ville resultatet mon se ud, hvis man testede de hundredvis af materialer, der mikses i et almindeligt hus? Og hvad sker der, når byggematerialernes afgasninger blandes med afgasninger fra alle de ting, vi fylder ind i huset, fx ftalater i plasticlegetøj, brandhæmmere i elektronik og skumgummi osv. Jeg mener, vi står overfor et helt nyt felt af viden. I dag har vi stort set ingen viden om, hvad der foregår og om, hvor stort presset på vores sundhed egentlig er, siger Jørgen Søndermark.

Mangel på viden om byggematerialers afgasninger 

For forskerteamet, bygherren Realdania By & Byg og Realdania - som står bag det landsdækkende initiativ ’Et godt indeklima’, der søger at forbedre danskernes indeklima for at øge sundhed og livskvalitet - er der ingen tvivl om, at resultaterne peger på et stort ukendt land i forhold til kombinationseffekter.

- Lige nu findes der ingen projekteringsværktøjer, som kan hjælpe til at sikre tilstrækkeligt lave afgasninger i den færdige bygning. Der er simpelthen ikke er nok viden om kombinations- og cocktaileffekterne fra byggematerialer, så det er en meget kompleks opgave for rådgivere at projektere sig frem til den endelige mængde af kemiske stoffer i indeklimaet, påpeger Steffen Maagaard. 

Han understreger samtidig, at producenterne af byggematerialer kun i meget sjældne tilfælde deklarerer deres produkter, og hvis de gør, så offentliggøres deklarationerne ikke. Der er derfor et stort behov for, at byggematerialernes individuelle afgasning bliver offentliggjort i en fælles database, så rådgivere har mulighed for at vælge de mindst forurenende produkter.

- Der mangler viden om håndteringen af og sammenspillet mellem byggematerialernes afgasninger. Det betyder naturligvis ikke, at man skal opgive tanken om at sætte en totalgrænse for mængden af flygtige organiske stoffer i en Frivillig Bæredygtighedsklasse. Vi skal blot være opmærksom på de udfordringer, der ligger heri. I det øjeblik, man indfører et krav, skal man undervejs i sin projektering kunne vurdere og forudse, om man overholder kravet. Og det kan vi ikke på nuværende tidspunkt, siger Jørgen Søndermark.

 

Ny viden om afgasninger fra træ

Også de resultater, som fremkom ved testen af det anvendte træ i No-tech-huset, lægger flere nuancer til debatten om træ i byggeriet. Hvor et træbyggeri i gamle dage ofte kun blev kombineret med tegl og kalk, bliver det i moderne byggeri kombineret med tusindvis af andre kemiske stoffer. 

- Her er det vigtigt at holde sig for øje, at træets terpener, dvs. træets naturligt forekommende kulstofforbindelser - som for eksempel er hovedbestanddelen i harpiks - kan medføre uønskede kombinationseffekter. Disse effekter tackles bedst ved at være opmærksom på dem allerede i projekteringen. Det kan ske enten ved at vælge løvtræ fremfor nåletræ, da fyr- og grantræ afgasser markant flere terpener end fx ask, bøg og eg; ved at skærme eller forsegle træet, så terpenerne ikke florerer i indeklimaet, hvor de kan klistre sig til støv eller andre luftbårne partikler og potentielt skabe kombinationskemi, eller ved på anden vis at sikre, at træet er fuldt afgasset, før det indgår som overflade i opholdsrummet, siger Steffen Maagaard. Han suppleres af Jørgen Søndermark, som understreger, at resultaterne ikke skal ses som en modstand mod træbyggeri.

- Resultaterne af vores forsøg i de Sunde Boliger skal i forhold til træ blot ses som en nuancering af debatten og en belysning af nogle hidtil upåagtede forhold, som med fordel kan tages med allerede i planlægningen af et byggeri, siger Jørgen Søndermark.