20 kommuner går foran mod de 70 procent

Blogindlæg bragt på Altinget.dk d. 2. juni 2022

Først var der København. Siden kom der 20 mere. Og nu er vi oppe på 96. 

96 kommuner, der lige nu igangsætter konkrete og ambitiøse klimahandlinger. 96 kommuner, der har givet politisk håndslag på at ramme klimaneutralitet senest i 2050.

Det betyder, at stort set hele det kommunale Danmark er ved at sætte grøn verdensrekord. For aldrig har så stor en andel af kommunerne i samme land gået efter at opfylde målene i Parisaftalen.

Rammen for deres klimaarbejde hedder DK2020. Det startede som et pilotprojekt med 20 kommuner igangsat af Realdania som filantropisk aktør med CONCITO som videnspartner sammen med det internationale bynetværk C40. Siden er rammen udvidet til et stort partnerskab med KL og regionerne, hvilket giver alle danske kommuner mulighed for at bruge klimaværktøjer fra de allerstørste og mest ambitiøse byer i verden og omsætte det til lokale klimahandlingsplaner. 

20 planer ligger allerede klar fra pilotprojektet. De er nu i fuld gang med at blive omsat til virkelighed – og til reelle reduktioner.  

Vi skal hele tiden blive klogere

Realdania har ønsket at undersøge, hvor meget reduktion de 20 planer bidrager med, i en helt ny analyse udarbejdet af konsulentvirksomheden Ea Energianalyse a/s med faglig sparring fra CONCITO.

Analysen har forsøgt at kvantificere, hvor stor en reduktion de første 20 kommuner i DK2020 rent faktisk vil kunne levere i 2030 og i 2050 – med udgangspunkt i deres nuværende klimaplaner, opgjort efter en internationalt fastlagt metode, der følger IPCC’s standarder. 

Analysen er vigtig, fordi vejen mod klimaneutralitet kræver, at vi hele tiden bliver klogere. At vi justerer retningen og virkemidlerne, så vi får mest mulig effekt af klimaindsatsen. Og at vi skruer op for farten der, hvor vi er for langt fra mål. 

Analysen giver os en vigtig status på vores vej mod klimaneutralitet – og en masse værdifuld viden. Både for de 20 kommuner, som løbende skal revidere deres klimaplaner. For de 75 kommuner, som stadig skriver på livet løs. Og forhåbentlig også for kollegerne på Christiansborg og embedsmændene i centraladministrationen, som har en vigtig opgave i at rydde så mange sten af vejen som muligt og skabe de bedste betingelser for, at også det kommunale Danmark kan nå målet om klimaneutralitet senest i 2050.

Konklusionen på analysen er klar:  
Pilotkommunernes samlede mål svarer til en reduktion på 56 procent fra 2018 til 2030. Det er på niveau med det nationale 70%-mål, som kræver 55 procent fra 2018 til 2030. Og med de mange handlinger og tiltag, der er vedtaget i de 20 færdige klimahandlingsplaner, vil de samlet set reducere deres udledninger med omkring 50 procent i 2030 – sammenlignet med kommunernes baseline i 2016-2018. Det svarer til, at kommunerne kommer størstedelen af vejen mod en reduktion på 70 procent ift. 1990, og tættere på 70 procent-målet end de nationale klimafremskrivninger.

Og det er immervæk med udgangspunkt i klimaplaner, som alle er skrevet og vedtaget FØR de nationale politiske aftaler om CO2-lagring, Power-to-X og den grønne omstilling af landbruget. Aftaler, som formentligt vil kunne sende de første 20 kommuner endnu tættere på mål – hvis ikke over – når de hen over de kommende år reviderer planerne med udgangspunkt i nye muligheder, rammer og love.

En klimaplan er nemlig ikke bare noget, man som kommune vedtager én gang for alle – for så at pakke sammen og vente på resultatet. Det vil for alle kommuner i DK2020 blive nødvendigt at genbesøge og revidere deres klimaplaner – som minimum gerne hvert 4-5 år. Både i takt med at lovgivningen ændrer sig. Men også i takt med, at ny teknologi opstår, og at vi bliver klogere på de nye løsninger, der skal tage os hele vejen til klimaneutralitet.

Stor fokus på vedvarende energi

I analysen ses der også på en række specifikke områder for at se, hvor langt de første 20 kommuner i DK2020 kommer med omstillingen. Også i forhold til nogle af de nationale målsætninger. De 20 kommuner udgør i det store hele en femtedel af landets kommuner, af befolkningen, af Danmarks areal og af udledningen af drivhusgasser. De er fordelt på by og land. Derfor er de rimeligt repræsentative for landets kommuner som helhed.

Her er, hvad vi fandt, når vi kigger på de nationale målsætninger, de 20 kommuner og en teoretisk beregnet opskalering til alle landets kommuner:

Ser vi på udfasning af naturgas til rumopvarmning, vil kommunernes planer samlet set give en 90 procent udfasning i 2030.

For elproduktion fra solceller vil de 20 kommuners planer skaleret til Danmark betyde en 9-dobling af elproduktionen fra solceller i 2020. For elproduktion fra landvind svarer det til omkring en fordobling af produktionen i 2020, hvilket ligger meget tæt på at realisere regeringens mål i ”Danmark kan mere II”. 

Ser vi på udtagning af lavbundsjorde, vil pilotkommunernes planer skaleret op give omkring 24 procent af det areal, der er sat som mål i landbrugsaftalen, så her skal der lægges yderligere kræfter i. 

Til gengæld kan vi for skovrejsning se, at kommunernes planer skaleret til nationalt niveau planlægger for nyt skovareal, der mere end opfylder den nødvendige skovrejsning for perioden, hvis vi skal nå målet om 20-25 procent skov inden år 2100. 

Det er ganske enkelt imponerende, hvor ambitiøse kommunerne er. Men samtidig tydeligt, hvor svær klimaomstillingen er, når landets måske mest ambitiøse kommuner alligevel ikke når helt i mål i første hug på alle områder. 

Men mest af alt vidner det om, hvor afgørende sammenhængen og samarbejdet mellem det nationale og det lokale niveau trods alt er. De er hinandens forudsætninger for at nå i mål. Derfor en stor opfordring og invitation herfra til at vende blikket mod de mange lokale potentialer, erfaringer og viden – og at tænke dem langt mere ind i den nationale klimaindsats.

Læs Analyse af kommunernes CO2-reduktionsbidrag til 70 målsætningen i 2030