Fem spørgsmål til forskeren - Anja Jørgensen om potentialer i landsbyer og lokalsamfund

Hvad handler forskningsprojektet om, kort fortalt? 

Det handler om landsbyklynger og potentialer for deres liv og overlevelse i fremtiden. I forskning af begrebet urbanisering kiggede man i starten mest på, hvad den betød for storbyerne, men efterhånden som man blev klar over konsekvenserne i landsbyerne, som oplever frafraflytning, er det blevet vigtigt at undersøge, hvad der kendetegner dem, deres indbyrdes forskelle og deres forbundethed til andre steder. Den forbundethed er meget vigtig at forstå for at kunne sige noget om landsbyernes liv og deres overlevelsespotentialer. Det har noget at gøre med bl.a. infrastruktur, teknologi og afstande – men også det sociale liv. Disse faktorer har vi ikke indtil videre været gode nok til at undersøge til bunds, så det gør vi nu. 

I allersidste instans er det også en vigtig debat at få ind i den bysociologiske faglitteratur, der mangler denne viden, og fordi det også er et internationalt fænomen, at landsbyer er påvirket af urbaniseringen.

Hvorfor er det vigtigt, og hvad er det nye? 

Der er blevet skabt en dårlig fortælling eller en myte om det, nogen kalder ”yderområder”. Og det har skabt en skæv fortælling om, hvordan det egentlig står til. Men landsbyerne er jo vidt forskellige ift. forbundethed og socioøkonomisk kapital og den måde, de skaber og vedligeholder foreningsliv, fællesskaber og engagement. De forskelle er vigtige at forstå, fordi vi er tvunget til at forholde os til, hvad vi gør med landsbyerne. – Hvad skal der fx være af serviceleverancer fra det offentlige? For at få svar på dét er vi nødt til at forstå både styrkepunkter og svagheder, så man kan træffe beslutninger. Den viden er vigtig uanset, hvilket politisk perspektiv man har, når man går til opgaven.

Derudover er der et behov for at kunne identificere forskellene på landsbyerne, fordi kategorier som landsby, oplandsby, forstad og storby ikke længere er tilstrækkelige kategorier til at forstå de stedsmæssige variationer, som urbaniseringen har ført med sig – særligt i den videnskabelige debat. Baglandet til Aarhus, København og Aalborg bliver jo mere og mere befolket, og mange af oplandsbyerne rundt om de større byer, er efterhånden blevet til en slags forstadsområder. Så byerne spreder sig ud, og de landsbyer, der ligger 20-30 km. fra storbyerne er en helt anden type, end dem, der ligger i større afstand fra de store byer. Den udvikling mangler vi et egentligt begreb og bedre forståelse for.

Hvorfor kan man ikke bare overføre den viden og den teori, vi har om byerne, til landdistrikterne?  

Det er vigtigt at forstår variationerne inde i byerne og ude i landområderne, så det er egentlig ikke den skelnen, der er problemet. Det er vores evne til at indfange variationer og forskelle på en mere nuanceret og detaljeret måde – uanset om man snakker land eller by. Forskningen i byerne har fokuseret meget på fordelingen af bl.a. uddannelsesniveau og indtægtsforhold i forskellige kvarterer. Det man også kalder social segregering. Men under det er der også markante forskelle i det lokale civilsamfund og den måde, man i det hele taget er social på med dem, man bor omkring. Det kan variere meget – også i byområder. 

Det skal vi forstå sammen med de socioøkonomiske faktorer. Det er meget forskellige omgivelser at bo i, og der er stor forskel på de serviceleverancer fra det offentlige. I de store byer er der jo en meget bredere vifte af tilbud, fordi det er nemmere at få økonomi til det, når der er så mange mennesker samlet på et lille areal.

I udvikler metoder til at zoome længere ind i data for et lillebitte område - længere end hvad man kan se på kommune- eller sogneniveau. Hvad betyder det for forskningsprojektet?

Jo mere vi kan zoome ind – jo mere kan vi få øje på og forstå de her variationer. Lidt som dengang lægevidenskaben gik fra at studere mennesket ud fra organer og til celleniveau. I stedet for at se på grovere gennemsnitsværdier på kommune- eller sogneniveau har vi altså udviklet et kortlægningsværktøj specifikt til at få øje på de her variationer helt ned på 100 personer, som er diskretionskravet fra Danmarks Statistik. Samtidig kan værktøjet zoome ud og inddele kortet fleksibelt efter hvilke forhold og problemstillinger man ønsker at undersøge og fokusere på. 

Hvem kommer til at få gavn af de ting, I finder frem til? Hvad kan kortlægningen af udviklingspotentialer bruges til helt konkret? 

Uanset om målet er en ensartet og lighedsorienteret udvikling af alle landdistrikter eller en differentieret strategisk udvikling med fokus på at styrke de landdistrikter, der har sociale, fysiske og/eller symbolske overlevelsespotentialer, så er det vigtigt at kende de stedbundne sociale kapaciteter.

Vi er også nødt til at få et blik for landsbyer, som i virkeligheden er ved at udvikle sig til en slags forstæder – landsbyer som er godt forbundet, har ressourcestærke indbyggere, og måske også et spirende erhvervsliv, foreningsliv osv. Det er ikke min opgave som forsker at beslutte, hvad der skal ske med de bosætninger, som er rester fra vores fortid som landbrugssamfund og en del af vores historie, men vi skal skabe det oplyste grundlag, som nogen kan træffe de rigtige beslutninger på baggrund af.