Fuld damp på byggeri og bygninger under industrialisering

1800-tallet var industrialiseringens århundrede i Danmark; et århundrede, der vendte op og ned på alt. Den drivende kraft var toget, som med røg og damp bragte nye muligheder, materialer og metoder med sig. I starten af 1900-tallet var der fuld fart på udviklingen, og både byggeri og bygninger ændrede sig markant.

I Gelsted på Vestfyn fik borgerne egen stationsbygning i 1916 efter tegninger af DSB’s chefarkitekt Wenck, som stod bag hundredvis af stationsbygninger over hele landet. Gelsted-bygningen var indbegrebet af tidens typiske stationsbygning; en mindre banegård med stationsforstanderbolig på 1 sal, ventesal med snedkereret inventar i stueetagen og udearelaer med plads til godsopbevaring. 

Bygningen blev ikke placeret i landsbyen Gelsted men lidt udenfor, og omkring stationen voksede selve stationsbyen som et nyt knudepunkt i byen. Gelsted Station var på ingen måder unik eller spektakulær, da den blev opført; den lignende alle de andre små stationer opført langs det omsiggribende net af jernbanestrækninger. Men hvor mange andre tilsvarende stationsbygninger med tiden blevet ombygget eller nedrevet, har Gelsted Station overlevet med alt sit smukke historicistiske indre – og netop denne overlevelse gør bygningen ganske unik i nutiden. 

En topmoderne gård anno 1900

Ikke langt fra Gelsted, i Korup ca. otte kilometer nordvest for Odense, blev familien Jensens gård opført i år 1900 som erstatning for en traditionel bindingsværksgård, der havde tilført familien gennem generationer, men som var nedbrændt kort forinden. 

På den ryddede brandtomt blev gården opført i tidens nye historicistiske stilretning med varme, mættede farver og et rigt dekoreret interiør, som den dag i dag er bevaret i det fine stuehus. Alle fire længer blev opført i røde, maskinfremstillede teglsten, mens tagene blev belagt med betonsten og skiffer, og i staldene blev der bygget med monierhvælv, formsten og store jernrammevinduer. Alt sammen materialer, der både dengang og i dag står som konkrete vidnesbyrd om industrialiseringens indtog og samfundets forandringer.

Mens mange andre bindingsværkgårde fra denne tid blev ombygget, udbygget og tilbygget for at kunne følge med udviklingen, så blev familien Jensens gård opbygget helt fra bunden, og gården fremstår derfor særlig helstøbt, gennemarbejdet og velbevaret som et enestående øjebliksbillede anno 1900.

Bygninger, der er børn af industrialiseringen

Gelsted Station og Familien Jensens Gård i Korup er vidt forskellige af væsen. Dog deler de den skæbne at være børn af industrialiseringen og dermed udgøre en særlig karakter i fortællingen om den store samfundsomvæltning, som især togtransporten førte med sig, da det danske jernbanenet fra 1870’erne blev udrullet over det danske bondeland. Med toget var industriens mange nye varer fra både ind- og udland indenfor rækkevidde. Verden var blevet lille og mulighederne næsten uendelige.  
 
Uden jernbanen havde de moderne, industrielle byggematerialer, som den fynske gård er bygget af, ikke fundet vej til den lille by. Og uden jernbanen havde den driftige gårdejer i Korup heller ikke i stor stil kunnet eksportere sine landbrugsprodukter og dermed sikre en god og stabil indtægt, der samtidig kunne bidrage til gårdens vedligeholdelse. 

Et finmasket jernbanenet 

Netop den effektive transport af råmaterialer og råstoffer var afgørende for industrialiseringen, og i Danmark havde jernbanen tæt sammenhæng med de industrielle landvindinger, som i store træk tog deres begyndelse fra midten af 1800-tallet.

Den effektive transport gjorde sit indtog til lands og til vands. I begyndelsen af 1800-tallet tog udbygningen af de danske havne fart, og fra midten af århundredet begyndte etableringen af jernbanenettet. Begge dele var afgørende for den gryende industrialisering, som begyndte i hovedstaden og de større købstæder, og som i takt med jernbanenettets stadige udvidelse efterhånden også bredte sig til landdistrikterne.

Det danske jernbanenet blev i hovedtræk skabt i 1850-60’erne, og i de følgende årtier blev det suppleret med et omfattende net af privatbaner. I 1930 nåede jernbanenettet i Danmark sin maksimale udstrækning med næsten 5.500 kilometer.

Via dette finmaskede og landsdækkende jernbanenet blev vejen banet for et højeffektivt transportsystem mellem landbruget og de danske havne, der stod for eksporten til England ad søvejen. Vejen blev også banet i den modsatte retning og sikrede bl.a. en hastig tilstrømning af udefrakommende byggematerialer, som også fandt vej langt ud på landet. 

Jernbanen og byudviklingen

Jernbanen fik ikke alene stor indflydelse på transport, import og eksport; den fik også mærkbar indflydelse på byudviklingen i Danmark - både i de større byer og i de mange nye stationsbyer, der opstod i sidste del af 1800-tallet. 

Jernbanen var en vækstfaktor og igangsætter, som bandt aktiviteterne sammen, og overalt i landet satte banen tydelige aftryk i form af jordarbejder, spor, stationer, industri, bydannelse og havneudvikling. Mange af disse spor kan fortsat ses i hele landet – også på Fyn, hvor Gelsted Station og Familien Jensens Gård i dag står som stærke arkitektoniske aftryk for en brydningstid i Danmark, da industrialiseringens landvindinger bragte nye muligheder, materialer og metoder med sig.

Begge ejendomme indgår i Realdania By & Bygs samling af enestående dansk arkitektur gennem 500 år. I Korup er håndværkerne ved at lægge sidste hånd på restaureringen, mens restaureringsarbejdet på Gelsted Station endnu er i fuld gang.