Arkitekternes egne huse: Et spejl af familieboligen gennem tiden

Det ældste hus i Realdania By & Bygs samling af ”Arkitekternes egne huse” er en herskabsvilla opført i 1908 med køkkenregioner i kælderen og noget så ekstravagant som badeværelse. Det yngste er opført i 1969 med køkken, stue og soveværelse i et og samme rum og en facade i bølgeeternit. 

Forskellene er markante, og alligevel er begge huse udtryk for, hvordan arkitekten afsøgte grænser og gik forrest udi formgivningen af dagliglivets rammer. 

De to huse – det ældste tegnet af kunstner og arkitekt J.F. Willumsen og det yngste af arkitekt Poul Erik Thyrring – står i dag som fremtrædende pejlemærker for udviklingen af den danske familiebolig. Sammen med 16 andre huse, lige fra Arne Jacobsens hvide funkisvilla og Kay Fiskers modernistiske tårnlejlighed til Edvard Heibergs visionære avantgarde-bolig og PH’s ukonventionelle familiehjem, indtager de en fornem plads i rækken af ”Arkitekternes egne huse”.

Afsæt i tiden og samfundet
Hvor tegnestuen eller rettere kunstneratelieret nærmest indtager hovedrollen i Willumsens villa i form af et imponerende højloftet og gennemlyst atelier flankeret af en lille tegnestue med snedkereret skønvirke-skab, så er tegnestuen eller rettere tegnebordet hjemme hos Thyrring anderledes underspillet. Et beskedent, smalt tegnebord i åben forbindelse med opholdsstuen var det sted, hvor Thyrring tegnede, og når tegningerne skulle gemmes af vejen, blev de opbevaret i standardiserede skabssystemer, som Thyrring selv havde været med til at udvikle. 

De to arkitekter havde et enslydende behov – et sted, hvor de kunne udfolde deres kreativitet – men de løste behovet på to vidt forskellige måder, helt i tråd med hvert deres virke og hver deres personlighed, men også i tråd med tiden og samfundet. 

En afspejling af samfundet
Arkitekternes ideer var ikke grebet ud af den blå luft, men var i høj grad en afspejling af samfundets udvikling i det 20. århundrede – en udvikling, som aflæses særligt tydeligt ved et kig indenfor i køkkenerne i de 18 ”Arkitekternes egne huse”.

I Willumsens lyserøde ateliervilla er køkkenet skabt som et fransk landkøkken, oprindeligt
med et stort og åbent ildsted og med håndsnedkereret skabe og forrådskamre, som i en tid, hvor køleskabe var ren fantasi, var helt uundværlige til opbevaring af madvarer - både de syltede, de friske og de tørre. 

I Thyrrings køkken, der blev indrettet 60 år senere, er de snedkererede køkkenskabe udskiftet med standardiserede moduler, som Thyrring oprindeligt havde tegnet til laboratorierne på Panum-instituttet, men også valgte at integrere i sit eget hjem. Og i det åbne køkken med kig til opholdsstuen skabte arkitekten et meget tidligt bud på den senere så populære køkkenø.

Nye byggematerialer
Tegnestuen og køkkenet er blot to af de rum i de 18 arkitekthuse, hvor samfundets udvikling kan aflæses. Også i udformningen af entreer, stuer og badeværelser viste arkitekterne, hvordan boligen kunne indrettes i tråd med tidens nye idealer om det ’at bo’. Tidens dengang helt nye tanker kredsede bl.a. om at lette husmoren med smarte anordninger, give plads til familieliv med skydedøre og flydende rum og leve op til politiske ambitioner om sundhed via altaner, badeværelser og store vinduer. 

Visionerne og idealerne hentede arkitekterne mange steder fra. Internationale ideer blev omsat til en dansk kontekst, normer blev brudt, og arkitekternes egne hjem blev på mange måder politiske markeringer, som afspejler den store samfundsomvæltning, som prægede 1900-tallet. En omvæltning, der også påvirkede måden, man byggede på, levede på og indrettede sig på.

Livsformer og indretninger 
Arkitekterne eksperimenterede ikke kun med byggematerialer og konstruktionsformer; de eksperimenterede også med livsformer og indretninger. 

Køkken-alrummet - som i dag er livsnerven i det moderne parcelhus - startede hos arkitekterne som et hul i væggen mellem spisestue og køkken. Bestikskuffer, grydeskabe og emhætte fandt vej ind i køkkenet, hvor de erstattede løst inventar og upraktisk indretning. Badeværelser med træk-og-slip i hvide sanitære farver fik tiltagende mere plads. Også børnene fik efterhånden mere plads og opmærksomhed bl.a. hos PH, som allerede i 1937 indførte begrebet ’allemandsrum’ og lod teenagerne feste i spisestuen.

Alle disse løsninger og mange flere er i dag en selvfølge i de fleste danske familieboliger, men løsningerne tog deres udspring, dengang modige og fremsynede danske arkitekter turde tænke og tegne på nye måder.

Fortællingen om ”Arkitekternes egne huse” er ikke en udtømmende fortælling om familieboligens udvikling op gennem 1900-tallet. Husene er pejlemærker i den danske arkitekturhistorie, men arkitekternes egne huse og deres betydning for både datidens og nutidens boligbyggeri og indretning rækker samtidig langt ud over de danske breddegrader.

Kom til foredrag
Kom med til foredrag på Jarmers Plads i København den 22. november, hvor Realdania By & Byg Klubben i ord og billeder sætter fokus på Arkitekternes egne huse som banebrydende eksempler, der taler ind i en generel boligkultur. Arkitekternes egne huse er unikke hver for sig, men sammen fortæller de historien om, hvordan udviklingen af danskernes hjem materialiserede sig gennem 1900-tallet og frem til de familieboliger, vi kender i dag.