Så langt er kommunerne kommet med strategisk klimatilpasning

Klimaforandringerne i Danmark betyder højere temperaturer, mere regn og generelt mere ekstremt vejr. Det er en udfordring, der både kalder på, at CO2-udledningen reduceres og at samfundet tilpasser sig. For at bistå det klimaarbejde i kommunerne igangsatte Realdania, KL, regionerne og CONCITO tilbage i 2019 DK2020-indsatsen.

Gennem indsatsen har kommunerne fået rådgivning og sparring til at udvikle lokale planer, der lever op til Parisaftalens målsætninger, og som viser, hvordan kommunen vil tilpasse sig klimaforandringerne. 96 af landets kommuner har tilsluttet sig initiativet og langt de fleste kommuner har på nuværende tidspunkt udarbejdet forpligtende klimahandlingsplaner i regi af DK2020. Dertil kommer København, der er medlem af det internationale bynetværk C40, som DK2020 er inspireret af.

Den nye rapport 'Klimatilpasning i danske kommuners klimahandlingsplaner' samler op på kommunernes arbejde med klimatilpasning igennem DK2020 og vurderer potentialet for fremtidige forbedringer mod et klimarobust samfund. 

”Det er meget positivt, at alle kommuner i Danmark har en plan for deres klimatilpasning før årsskiftet. Men arbejdet stopper ikke her. Nu skal planerne så omsættes til konkret handling og planarbejdet skal også helst fortsætte – for klimaændringerne vil blive ved med at forandre vores byer i mange år frem. Samtidigt er det vigtigt, at man tager højde for, at livet i byerne skal give mening – både på dage, hvor vejret viser sig fra sin ekstreme side, og på alle andre dage. Det kræver et større samarbejde på tværs af aktører, og det tager længere tid, men på lang sigt giver det også højere værdi. Både når det gælder selve klimatilpasningen og at sikre en fortsat høj livskvalitet i byerne,” siger projektchef i Realdania, Mikkel Suell Henriques.

Hovedbudskaber og anbefalinger

Rapporten præsenterer tre hovedbudskaber:

1. DK2020 har engageret stort set alle kommuner, fra både større byer til mindre bysamfund. I dag har kommunerne et mere retvisende risikobillede ifm. klimaforandringerne, og de har vedtaget initiativer, der kan afhjælpe klimaforandringernes konsekvenser. 
   
   
2. Ekstreme vejrhændelser som oversvømmelser, ekstrem nedbør, hedebølger og tørker øger kommunernes opmærksomhed på behovet for klimatilpasning. 
   
   
3. Det er vigtigt, at klimatilpasningsplanerne løbende opdateres og indsatserne revurderes, så de kan rettes til, i tilfælde af ny viden, nye finansieringsmuligheder eller forandringer i den politiske opbakning. 

Rapporten kommer også med en række anbefalinger til, hvordan kommunerne kan arbejde videre med klimatilpasningen. Her er bl.a. en opfordring til, at relevante aktører og myndigheder skaber et fælles sprog og målbillede for klimatilpasningsindsatsen, og en påmindelse om, at der fortsat er brug for mere viden om faren for og konsekvenser ved tørke, varme- og hedebølger. 

”Der skal sikres en fælles retning for og prioritering af, hvordan vi sammen skaber et klimarobust samfund. Der er behov for løbende kapacitetsopbygning og styrket samspil imellem forskning og praksis og koordination mellem stat og kommuner, så det sikres at planlægningen altid bygger på et opdateret vidensgrundlag. Derfor er det særligt vigtigt at rammebetingelserne er i orden, herunder for den fremadrettede arealanvendelse i og på tværs af kommuner,” siger Mia Holmbo Lind, klimaanalytiker i CONCITO og en af forfatterne bag rapporten.

Anbefalingerne er udarbejdet af CONCITO. De vil den 2. december blive delt med resten af verden, når en delegation med parter fra DK2020-projektet vil deltage i eventet ’ A Danish Climate Journey: Local action delivering to 76 % GHG reductions through multi-level partnerships’ på COP28.

Læs hele rapporten her.