x

Fredning af Glasalstrup:
”Et positivt bidrag til debatten om datidens betonbyggeri”

Pressemeddelelse 8. april 2024

Betonbygningen Glasalstrup, opført i 1960’erne i Hasselager, er nu fredet, og det glæder Realdania By & Byg, som for få år siden købte og restaurerede den markante administrationsbygning: ”Fredningen af Glasalstrup er et positivt bidrag til debatten om datidens betonbyggeri og en anerkendelse af vores engagement i at bevare disse bygninger”, lyder det fra Realdania By & Byg.

Med Slots- og Kulturstyrelsens fredning af administrationsbygningen Glasalstrup i Aarhus-forstaden Hasselager, er et originalt og kompromisløst stykke erhvervsarkitektur fra en betydningsfuld periode i moderne danmarkshistorie nu bevaret og sikret for eftertiden. Samtidig har fredningen rettet et positivt fokus på den ofte udskældte arkitektur og bygningstypologi, som disse datidens betonbygninger repræsenterer.

- Det glæder os meget, at Glasalstrup nu er fredet, og det glæder os lige så meget, at der med fredningen følger en anerkendelse af den arkitektur og kulturhistorie, som Glasalstrup er udtryk for, og en anerkendelse af vores engagement og interesse i at værne om og bevare disse bygninger. Beton som byggemateriale er udskældt af mange, men når det er anvendt som i Glasalstrup – innovativt, udtryksfuldt og af god håndværksmæssig kvalitet – bliver udtrykket helt unikt, siger Realdania By & Bygs administrerende direktør, Peter Cederfeld, som hæfter sig ved, at der fra flere sider er positiv opmærksomhed om Glasalstrup.

For et halvt år siden blev Glasalstrup præmieret med ”Aarhus Arkitekturpris 2023” i kategorien ’bedste bygningsarkitektur’ som en påskønnelse af ”den smukke renovering, der overbevisende understøtter den oprindelige brutalistiske arkitektur udført i primært, beton og glas.”

Et af de første åbne kontorlandskaber

- Da Glasalstrup blev opført, var begejstringen for beton stor. Sidenhen har betonen fået et blakket ry, og flere af datidens betonbygninger er i dag i fare for at blive revet ned. Med fredningen af Glasalstrup bevares en bygning, som med sin konstruktion udgør en enestående eksponent for senmodernistisk erhvervsarkitektur, og som med sin indretning udgør et af de første – måske det allerførste – eksempel i Danmark på et helt åbent kontorlandskab, påpeger Peter Cederfeld.

Med fredningen af Glasalstrup er det første gang, at en kontorbygning med ét stort, åbent og søjleløst kontorlandskab fredes, og første gang, at en kontorbygning, udformet som en fladebygning, fredes. Rundt om i Danmark findes andre fredede kontorbygninger med storrumskontorer, men de adskiller sig fra Glasalstrup ved at være etagebygninger og ved at rumme separate kontorer til direktører, chefer og sekretærer. I Glasalstrup sad alle medarbejdere i samme rum.

Med i fredningen følger også Glasalstrups nære omgivelser i form af græsplæne og fyrretræsbeplantninger rundt om bygningen samt betonstøttemuren langs vejen, der er opkaldt efter bygherren: Alstrup Allé.

Et nybrud inden for dansk betonbyggeri

Glasalstrup er tegnet af Aarhus-arkitekten Knud Blach Petersen og opført i 1965-66 i et industrikvarter i Hasselager, som blev udstykket i midten af 1960’erne.

I et glashus under et kæmpetag af beton skabte Blach Petersen sammen med bygherren, glasgrossisten J. A. Alstrup, et åbent kontorlandskab uden søjler, hvilket ikke tidligere var set i Danmark. Konstruktionen var arkitektonisk modigt tænkt og markerede et nybrud inden for dansk betonbyggeri

Da Realdania By & Byg i 2018 overtog ejendommen, var betonen præget af naturlig nedbrydning og af skader på både overflader og armering, og i det indre var bygningen stærkt ombygget.

I dag er den oprindelige betons beskadigede områder restaureret, bygningens installationer er genetableret i tråd med de oprindelige ideer, og kontorlandskabet er genskabt med de originale 1960’er-materialer som tæppefliser af nålefilt, hessian og fyrretræslameller.

Glasalstrup er i dag udlejet til erhvervsformål, og sammen med over 60 andre ejendomme indgår administrationsbygningen i Realdania By & Bygs samling af historiske ejendomme. Til sammen repræsenterer ejendommene dansk bygningskultur gennem 500 år, og hver især er de med til at levendegøre bygningskulturen og tjene som eksempler på, hvordan bygningsarven kan fremmes gennem bevaring, forandring og udvikling.