x

Underspillet storhed - Åbent hus på Tietgens Ærgrelse

Pressemeddelelse 12. november 2010

Sidste brik i en 260 år gammel plan for Frederiksstaden er endelig lagt med opførelsen af den engelske stjernearkitekt Tony Frettons nye bygning "Tietgens Ærgrelse" ved Marmorkirken. Nu bliver der mulighed for at opleve den underspillede storhed i det moderne byggeri, når Ejendomsselskabet Realea, der står bag opførelsen, fejrer det historiske skridt med åbent hus for alle interesserede søndag til tirsdag den 21. - 23. november, dagligt fra kl. 12-16. Åbent hus dagene giver offentligheden en enestående chance for at komme indenfor i det stilfulde bygningsværk og opleve arkitekturen indefra, inden husets lejere flytter ind.

"Tony Fretton Architects har med byggeriet "Tietgens Ærgrelse" tegnet et elegant og moderne hus, der samtidigt forholder sig til områdets øvrige arkitektur og kulturhistorie. Det har været en meget kompleks opgave, og vi er glade for nu at kunne invitere byens borgere indenfor og se resultatet", siger administrerende direktør i Realea, Peter Cederfeld.

Tietgens Ærgrelse
I årevis har hjørnegrunden ved Marmorkirken stået ubebygget hen. Og mange arkitekter har igennem flere generationer prøvet kræfter med hjørnegrunden ved Marmorkirken. Uden held. Det har fået sit navn efter finansmanden C.F. Tietgen, der i slutningen af 1800-tallet færdiggjorde Marmorkirken, som var blevet påbegyndt i 1749 efter tegninger af Nicolai Eigtved. For at finansiere byggeriet af kirken opførte Tietgen de omkringliggende etageejendomme. Det lykkedes dog ikke Tietgen at opkøbe den lille række 1700-tals huse mod Store Kongensgade, og han kunne til sin store fortvivlelse ikke afslutte anlægget, som det oprindeligt var tænkt. Det ubebyggede hjørne og rækken af 1700-tals huse er siden da med sædvanlig københavnerironi blevet kaldt for "Tietgens Ærgrelse".

Den nye bygning, som beholder det historiske navn "Tietgens Ærgrelse", vil overraske mange, fordi den engelske stjernearkitekt Tony Fretton ikke har leveret endnu et ikon byggeri til København. Storheden i den nye arkitektur ligger i stedet i det underspillede - det er en ejendom, der kender sin plads i bygningshierarkiet. Det nye hus prøver ikke på at være samlingspunkt for områdets byggeri, den plads overlades indlysende til Marmorkirken, men den medierer nænsomt to sider af København; pompøst arkitektur og mere ydmyge etageboliger.

Både i de store og de små linjer er der referencer til områdets øvrige ejendomme. Fra facadeudformning til materialevalg. Fra bygningens funktion til de uformelle beboelsesrum, der er skabt i huset - og hermed fuldendes visionen om at skabe en værdig afslutning på det historiske anlæg med en bygning, der samtidig også er opført i et nutidigt formsprog og indrettet både med respekt for og til et moderne byliv.

"Sammenhæng er vigtigere for byer end ikoner, uden den får man blot en række sidestillede genstande", siger den engelske arkitekt Tony Fretton om sit nye hus. Ikke for at undskylde noget, men for at understrege, at også når det gælder moderne arkitektur er beskedenhed en dyd. "Mens byer kan tilføres skønhed og orden gennem arkitekturen, får de deres karakter fra begivenheders påvirkning af dem og fra effekten af mennesker, der lever deres liv i dem", siger han.

Væbnet med tålmodighed
Der vil endnu gå nogle år, før huset står helt færdig. Planlagte altaner på bygningens første sal kan først monteres, når Metroselskabet er færdig med at anlægge en metrostation ud for ejendommen. Og måske vil der inden den tid været opstået nye ideer til området, der gør, at områdets egen fortælling således fortsætter: At man må væbne sig med en særlig tålmodighed her - fordi det ikke altid bliver, som man havde forestillet sig. Og at det nogle gange er en fordel, fordi det giver forskellige tider mulighed for også at sætte deres præg på byen.

For yderligere oplysninger kontakt:
Peter Cederfeld, adm. direktør, Realea: tlf. 70 11 06 06

Fakta: 

  • Den nye etageejendom, er på godt 1.300 m² (bruttoareal), og er tegnet af den anerkendte engelske arkitekt Tony Fretton, som tidligere i en række europæiske byggerier har udvist særlig evne til at arbejde i historiske og bymæssigt tætte omgivelser.
  • Den nye bygning er opført i et moderne formsprog, men tager udgangspunkt i Meldahls oprindelige arkitektur, der dominerer pladsen omkring Marmorkirken. Således er faginddeling og højden på tagryg, gesims og altaner i den øvrige bebyggelse respekteret.
  • Også den nye bygnings planløsning og anvendelse ligger tæt op ad et klassisk københavnerhus: Der bliver udlejet til erhverv i stuetagen og første sal, mens de øvrige etager bliver udlejet til beboelse. De første beboere flytter ind den 1. december 2010.
  • Byggeriet er gennemført med Københavns Byggestyring A\S som byggestyrer og HaCaFro Rådgivende Ingeniører A\S som rådgivende ingeniører.