x

Vi vil bidrage til, at det skal være attraktivt at bo, arbejde og besøge områderne uden for de største byer. Derfor arbejder vi for at tilpasse, styrke og forny de områder, der er udfordret af samfundsudviklingen, med udgangspunkt i de lokale stedbundne potentialer. 

Vi arbejder problemorienteret

Vi arbejder med seks filantropiske mål og seks initiativer, der har fokus på at løse vigtige samfundsudfordringer og -problemer.

Udfordringer og indsatser

Udfordringer I landdistrikterne falder antallet af arbejdspladser især inden for landbrug og produktion. Der sker en flytning fra land til by og befolkningssammensætningen ændres. Konsekvensen er, at en række områder og særligt landdistrikterne i stigende grad sættes under pres og forsøger at finde en ny rolle og nye muligheder. Der er derfor efterspørgsel på nye løsninger, der gør, at man tilpasser sig til udviklingen og samtidig finder nye bæredygtige svar og iværksætter nye indsatser, der fortsat gør det attraktivt at bo, arbejde og gæste områderne.
Indsatser Alle områder har unikke fordele og aktiver, der kan bruges som løftestang for ny udvikling. Med udgangspunkt i disse stedbundne potentialer arbejder vi for, at lokalområder kan tilpasse og udvikle sig, og vi bidrager til, at fysiske steder over hele landet styrkes og fornys. Det stedbundne potentiale er det eller de forhold, på eller ved stedet, der ikke kan flyttes. Det kan findes i alt fra et kulturmiljø og bygningsarv til natur, fællesskaber og lokale råvarer. Det er de forhold, der gør stedet unikt og attraktivt. Vi vil sammen med bl.a. stat, kommuner og ildsjæle udvikle de stedbundne potentialer. Vores indsats vil spænde fra analyse, over planer til egentligt byggeri eller ejerskab, og fra små projekter, der har effekt lokalt, til større projekter, der har regional eller national betydning. 

Relaterede projekter Se alle projekter

Vis flere

Nyheder Se alle nyheder

Vis flere

Vores øvrige filantropiske mål

Vis flere