Med friske øjne på bæredygtigheden

Fire danske arealudviklingsprojekter har med værktøjet ”DGNB for byområder” gået egen bæredygtighed efter i sømmene og fulgt op med fornyet handling. Erfaringerne formidles i en ny publikation fra Realdania By & Byg.

Af adm. direktør Peter Cederfeld og chefkonsulent Claus Ravn, Realdania By & Byg.

Arbejdet med at styrke bæredygtigheden er blevet mere og mere integreret i byudvikling og byggeri, og mange bygherrer stræber i dag efter at præstere på området.

Samtidig verserer en relevant debat om, hvornår man kan kalde et byggeri bæredygtigt, og det afspejler en stigende bevidsthed om, at der skal ligge noget reelt og dokumenterbart bag ordene.

I udvikling af hele bydele er øvelsen særligt kompleks – og hvis vi for alvor vil skabe bæredygtige bymæssige rammer om kommende generationers liv, må vi tænke både den miljømæssige, den sociale og den økonomiske bæredygtighed godt igennem fra starten.

Men der er i de senere år sket en så rivende udvikling i forståelsen af bæredygtighed, at også fremskredne projekter, der udvikles over en lang tidshorisont, med fordel kan revurdere sig selv med friske nutidsøjne.

Bæredygtighedsprofiler skærper bevidstheden

De fire arealudviklingsselskaber, som Realdania By & Byg er i partnerskab med kommuner om - Kanalbyen i Fredericia, Køge Kyst, Naturbydelen Ringkøbing K og Nærheden i Hedehusene - har arbejdet systematisk med den brede tilgang helt tilbage til deres konkurrencer og parallelopdrag om udviklingsplaner i årene 2010-14.

Nu har de sammen med Realdania By & Byg anlagt et fornyet 360 graders blik på bæredygtigheden. Med bistand fra en ekstern konsulent har de brugt værktøjet ”DGNB for byområder” til at tegne hver deres bæredygtighedsprofil med aktuel pointscore inden for en lang række kriterier, både for det allerede udviklede og for fremtidsplanerne.

Screeningerne har skærpet bevidstheden om styrker og svagheder og givet de enkelte selskaber et grundlag for at træffe kvalificerede beslutninger om den fremadrettede kurs.

Pointjagt eller situationsbestemte valg

Bredden og systematikken i DGNB er her meget nyttig, men bør anvendes med en bevidsthed om, at byudviklingsprojekter er forskellige, og at DGNB i sagens natur er et standardværktøj, som måler alle projekter med samme alen.

Som kommune eller byudviklingsselskab må man derfor afgøre, om man generelt vil gå efter flest mulige DGNB-point, eller det vil være mere rigtigt – i lyset af det enkelte projekts formål, grundvilkår, særegne karakter og aktuelle situation – at skrue på nogle bestemte knapper. De fire arealudviklingsprojekter har brugt screeningerne som en øjenåbner til at træffe de strategiske valg, der giver bedst mening for det enkelte projekt, og har altså valgt ikke at gennemføre egentlige certificeringer.

Fire screeninger – fire opfølgninger

Det begyndte med, at selskabet Køge Kyst i 2019 lod boligområdet Søndre Havn screene. Området scorer blandt andet point på tæt bebyggelse og natur, men der er stadig plads til forbedring, og fremadrettet vil Køge Kyst blandt andet styrke biodiversiteten og stille målbare krav til CO2-udledningen - både til selskabet selv og til kommende bygherrer i området.

I 2020 gennemførte de tre andre projekter tilsvarende screeninger, og her belønnes Kanalbyen i Fredericia blandt andet for integration med bymidten og udnyttelse af forurenede industrigrunde. Men screeningen har også tydeliggjort, at de grønne elementer er trængt i bydelen, og derfor går Kanalbyen nu efter meget mere grønt, både i byrummet og på tage og facader.

Det grønne er til gengæld til fulde opfyldt i Naturbydelen, som scorer højt på naturindhold og biodiversitet, og som fremadrettet vil satse på mere af netop det. Selskabet vil også øge sit fokus på bæredygtig byggemodning, og det samme vil forstadsprojektet Nærheden, som i øvrigt markerer sig særligt inden for den sociale bæredygtighed.

Inspiration til arbejdet

I den nye publikation ”Bæredygtighed i arealudvikling” formidler vi erfaringerne med at vende blikket indad mod egen bæredygtighed og følge op med ledelsesmæssige valg. Det første findes der med DGNB en udmærket drejebog for – ikke for det andet…

Hvis man som kommune, arealudviklingsselskab eller rådgiver ønsker at hente inspiration til arbejdet, kan man frit downloade publikationen på Realdania.dk – og på Realdaniabyogbygklubben.dk, hvor den også kan bestilles i trykt form for 49 kr.

Man kan også høre mere om emnet, når vi afholder erhvervsarrangement i Kanalbyen i Fredericia tirsdag den 8. marts. Programmet kan ses på Realdaniabyogbygklubben.dk/dgnb.

Fakta: DGNB for byområder 

DGNB er et tyskudviklet system til screening og certificering af bygninger eller byområder. Det administreres herhjemme af Green Building Council.

Den første danske udgave ”DGNB for byområder” fra 2014 er udviklet i samarbejde mellem Miljøministeriet, Realdania, Build, DTU og flere end 60 fageksperter. Værktøjet er opdateret i 2020.

DGNB bygger på FN’s definition af bæredygtighed som både miljømæssig, social og økonomisk - suppleret med temaerne teknisk kvalitet og proceskvalitet. De fem temaer indeholder 32 kriterier med 115 underkriterier, som belyses ved hjælp af 250 indikatorer.

Ud fra den samlede score er det muligt at blive certificeret til Sølv (50 %), Guld (65 %) eller Platin (80 %).