Fra projekt til levende by

Af udviklingsdirektør Anne Mette Rahbæk, Realdania By & Byg.

Arealudviklingsprojekterne Kanalbyen i Fredericia, Køge Kyst, Naturbydelen Ringkøbing K og Nærheden i Hedehusene er alle drevet af en overordnet vision, som forfølges gennem alle byudviklingens faser.

Projekterne er sat i søen som partnerskaber mellem de respektive kommuner og Realdania By & Byg. De er alle lanceret med en vision for byudviklingen, som siden er konkretiseret gennem konkurrencer eller parallelopdrag, i planer og strategier, i anlæggelsen af byrum og forbindelser og i samarbejdet med de investorer, som opfører boliger og andet byggeri.

Dialog med borgerne og byudviklingens interessenter har været en rød tråd. Mens det i starten – i sagens natur – mest har omfattet dialog med den eksisterende bys borgere og aktører, er hovedvægten efterhånden gledet over på dialogen og samspillet med dem, som bor i eller bruger bydelen.

I den nye publikation ”Fra projekt til levende by” ser vi på erfaringerne med at sikre, at visionen kan drives videre af bydelens beboere og nye ejere. Nøglepersoner fra de fire spirende bydele deler her ud af erfaringerne med nogle af forankringsstrategierne, som projekterne har benyttet på deres vej fra at være abstrakte projekter og byudviklingsarealer til at være konkrete levende bydele.

Den tidlige forankring

Da de fire projekter var i deres vorden, blev der afholdt mange dialogmøder med borgere og interessenter om planerne for byudviklingen, både før, under og efter de tværfaglige, internationale konkurrencer og parallelopdrag, hvor kimen blev lagt til mange af de greb, som i dag er helt eller delvist realiseret – og dem, som er på vej til at blive det.

For yderligere at fremme et tidligt lokalt engagement er borgere, foreninger og andre blevet inddraget i, hvilke bylivsaktiviteter den nye bydel skulle rumme – enten midlertidigt eller permanent. I både Kanalbyen i Fredericia og Køge Kyst var borgere og aktører med til at pege på, hvilke midlertidige aktiviteter, der skulle fylde liv i bydelene, allerede før der blev bygget. I Naturbydelen blev borgerne involveret i valget af blivende rekreative faciliteter i et stort naturgenoprettet område, og i Nærheden har en nærliggende skole været involveret i tidlig brug af byhaver, og en spejdergruppe har på eget initiativ etableret en bålhytte.

En læring, som vi kan tage med fra disse indsatser, er, at det er meget vigtigt at involvere det foreningsliv, som allerede eksisterer i et område. En anden erfaring er, at næsten uanset hvor meget man kommunikerer om, at en aktivitet er midlertidig, kan det give røre lokalt, når den en dag må vige for den videre udvikling af bydelen. Det er til gengæld en succes, når nogle af de midlertidige aktiviteter kan sætte sig permanente spor, som det senest er set med byhaver og containerbutikker i Kanalbyen i Fredericia.

Erfaringer med bydelsforeninger

I dag er alle fire bydele beboet i større eller mindre grad, og der er alle fire steder etableret en bydelsforening som paraply for grundejer- og karréforeningerne. De fire bydelsforeninger har de samme to hovedopgaver: at varetage fysisk drift af nogle fast definerede fællesarealer og at facilitere byliv og arrangementer. Det er ligeledes vedtægtsbestemt, at der skal afholdes et årligt dialogmøde. 

Bydelsforeninger er en måde at forankre ansvaret for bydelen og dens liv på, så visionerne fortsat kan udvikles. Den samlede model for overdragelse af ejerskab og ansvar i de fire bydele omfatter også kommunerne, som overtager infrastruktur og byrum. Også de enkelte grundejerforeninger og andre aktører kan påtage sig et delansvar.

Bydelsforeningerne har i store træk har vist sig at være en velfungerende model, som fortsat er under udvikling og konsolidering, men modellen har også bragt vigtig læring med sig, som Realdania By & Byg vil forholde sig til i forbindelse med kommende arealudviklingsprojekter.

Driftsopgaver kan tage energi fra det sociale liv

Det er for eksempel erfaringen, at udviklingen tager tid, og at de fysiske driftsopgaver, særligt i opstartsfasen efter etablering af en bydelsforening, kræver rigtig meget energi. Der skal være kapacitet og energi nok i bydelsforeningen til at løfte fællesskabet, og hvis driftsopgaverne ender med at opsluge al energien, går det ud over bylivet, som måske i virkeligheden er det vigtigste.

En løsning kunne være at håndtere driftsopgaverne i de enkelte grundejerforeninger eller i kommunalt regi, så bydelsforeningen bedre kan fokusere på at få bylivet og fællesskabet i bydelen til at blomstre.

Dialog, klar ansvarsfordeling og rettidig planlægning af forankringen

I de arealudviklingsprojekter, som Realdania By & Byg er medejer af, er forankringen således grebet an på én måde, naturligvis med variationer – og det kan givetvis gøres lige så godt på flere andre måder. Men uanset hvilken model man vælger for forankringen, vil vi gerne drage nogle få generelle konklusioner:

For det første, at borgeres og interessenters deltagelse fra de tidligste faser af en byudvikling er alfa og omega for at få input, for forankringsprocessen og for den grundlæggende accept af byudviklingsplanerne.

For det andet, at en succesfuld overdragelse af ansvaret for byen og dens liv i de senere faser hviler på en klar og hensigtsmæssig fordeling af ansvaret for både fysisk drift og byliv - båret oppe af ejerskab og engagement hos alle involverede.

Og for det tredje, at en sådan forankring af byudviklingen med fordel kan tænkes ind tidligt i processen - men at den her ikke må planlægges for detaljeret, da det er mindst lige så vigtigt, at der er rum til at blive klogere og til at tilpasse løsningerne i takt med de erfaringer, som man gør sig undervejs.