Byggemodning i arealudvikling - med fokus på klima og miljø

Der er i disse år stærkt fokus på, hvordan man gør et byggeri mere klimavenligt. Men hvordan griber man det an, når alt det mellem husene og under jorden i en ny bydel skal anlægges med hensyntagen til klima og miljø? Realdania By & Byg formidler pointer og praksiserfaringer i en ny publikation.

Af udviklingsdirektør Anne Mette Rahbæk, Realdania By & Byg:

Byggeriet står for en stor del af Danmarks CO2-udledning. Det handler om fremstillingen af materialer og selve byggeprocessen – og om, hvad det kræver at varme en bygning op og holde den ved lige.

De hensyn, som en bygherre her kan tage til klima og miljø, er afspejlet i regelsæt, vejledninger og certificeringsordninger. Men hvad gør man, når man ikke bare skal bygge et hus, men anlægge en hel bydel - med byrum, veje og forsyningsledninger i sammenhæng med den omgivende by?

Én ting er byggemodningen i sig selv. Dertil kommer den indirekte klimapåvirkning fra bydelens beliggenhed og indretning, for bliver man som beboer tilskyndet til at tage cyklen, toget eller bussen - eller får man behov for en bil eller to?

Feltet mangler fokus

Byggemodningens komplicerede felt er til dels afspejlet i EU’s Taksonomi for Miljømæssig Bæredygtighed i Byggeriet og i Danmarks Nationale Handlingsplan for Bæredygtigt Byggeri, og en god række aspekter står til pointgivning i værktøjet DGNB for byområder. Men set under ét nyder alt det mellem husene ikke samme klimafokus som husene selv.

De fire arealudviklingsprojekter, som Realdania By & Byg udvikler sammen med danske kommuner- Kanalbyen i Fredericia, Køge Kyst, Naturbydelen Ringkøbing K og Nærheden i Hedehusene - står alle med udfordringen. For mens investorer bygger husene, er det selskaberne, der står for at anlægge alt det mellem byggegrundene – i koordination med forsyningsselskaber, kommune og andre parter.

De fire projekter er lanceret i årene 2008-2013 og er alle født med en vision om bæredygtighed i bredeste forstand, dvs. både miljømæssigt, socialt, sundhedsmæssigt og økonomisk, jf. FN’s bæredygtighedsbegreb. 

Dette gælder fortsat, men her i 2020’erne står det klart, at der er behov for at 
være endnu mere ambitiøse, når det kommer til at modvirke klimaforandringerne. På den baggrund har Realdania By & Byg med bistand fra COWI fået udarbejdet en analyse af bæredygtighed i byggemodning ud fra den viden, som vi har i dag. Nogle af pointerne herfra kan man læse om i vores nye publikation ”Byggemodning i arealudvikling – med fokus på klima og miljø”.

Planlægningsfasen er afgørende

En klar konklusion er, at muligheden for at påvirke et byudviklingsprojekts direkte og indirekte CO2-aftryk er størst i den tidlige planlægning. Som et projekt skrider frem, mindskes spillerummet for at øve indflydelse på klima og miljø.

Særlig vigtigt er de helt overordnede beslutninger om placeringen af en ny bydel, dens infrastruktur, de valgte parkeringsløsninger, sammenhængen med eksisterende by og adgangen til dagligdags ærinder – alt det, der påvirker beboernes adfærd.

Der bør også være tidligt fokus på konkrete løsninger som valg af energiforsyning, muligheden for genbrug af eksisterende bygninger og materialer, forsyningsledninger regnvand, biodiversitet m.m. 

Endelig handler det om, hvordan man kan planlægge for, at kommende byggemodning og byggeri bedst gennemføres i praksis gennem projektperioden.

Ikke desto mindre bør man gennem hele byudviklingsprocessen have blikket rettet mod de klima- og miljøgevinster, som kan høstes undervejs. For også i den praktiske udførelse kan der være meget at hente, f.eks. gennem god koordinering på tværs af bygherrer og entreprenører.

Ny publikation

Læs mere i Realdania By & Bygs publikation "Byggemodning i arealudvikling - med fokus på klima og miljø".

Hent publikationen her.

Klimafokus i nuværende og kommende projekter

I den nye publikation kan man læse om nogle af de erfaringer, som de fire arealudviklingsprojekter har gjort sig – f.eks. hvordan Nærhedens grundigt gennemarbejdede udviklingsplan har været gavnlig for CO2-udledningen. Man kan også blive klogere på Naturbydelens omlægning af landbrugsland til en mere biodivers natur og på Køge Kysts indsats for løbende koordinering mellem byggepladsens aktører.

Endelig kan man læse om CO2-besparende genbrug af jord fra anlæggelsen af kanaler i Fredericia, hvor det dog konstateres, at netop kanaler - selvom de opfylder mange gode formål, ikke mindst om livskvalitet - muligvis ikke ville været besluttet med det fokus på klimaet, som vi har i dag.

De fire projekter er i dag så fremskredne, at de overordnede valg er taget, og derfor er det et spørgsmål om justeringer, hvis de skal hæve barren yderligere i forhold til udledning af CO2. Men det vil for Realdania By & Byg være et særskilt fokusområde i kommende arealudviklingsprojekter.
En byggemodning med fokus på klima og miljø skal naturligvis gå hånd i hånd med fokus på selve byggeriet i bydelene. Her handler det om, at man tids nok indarbejder klima og miljø i kvalitetsledelsen og samarbejdet med investorer, og der er knapper at skrue på i købsaftaler, kvalitetsprogrammer, godkendelsesprocesser og i det hele taget dialog.

LCA er en vej frem

Livscyklusvurderinger (LCA), som kvantificerer CO2-udledningen, er for tiden ved at blive grundigt indarbejdet i byggeriet, ikke mindst i kraft af nye lovkrav, og det vil være yderst gavnligt, hvis værktøjet mere systematisk kan gøre gavn i byggemodning. DGNB for byområder belønner da også brug af LCA, og nye værktøjer er undervejs med fokus på landskab og på infrastruktur. 

Den type værktøjer kan skærpe byudvikleres klimafokus og kvalificere beslutningsprocessen, hvis CO2-udledningen kan holdes direkte op mod økonomien og bykvaliteten. Byudvikling rummer mange svære afvejninger – f.eks. dilemmaet om parkering, hvor man kan højne bykvaliteten mest ved at få bilerne ned under jorden, mens selvsamme løsning belaster klimaet mest. Her synes etablering af parkeringshuse med lavt CO2-aftryk og med muligheder for genanvendelse af materialer fremadrettet at være langt den bedste løsning. 

Inddragelse af data og beregninger om CO2 ved forskellige løsninger og udvikling af de rigtige værktøjer vil fremadrettet kunne hjælpe med at prioritere endnu skarpere og finde løsninger, hvor de forskellige gode hensyn kan gå hånd i hånd.