Jesper Nygård om COP28: Derfor var Realdania med – og det tager vi med os derfra

En dansk delegation i regi af DK2020 og Klimaalliancen var inviteret til COP28 af Bloomberg Philanthropies. Her deltog de i Local Climate Action Summit – et topmøde-i-topmødet, som foregik på COP28’s første dage. Realdanias adm. direktør Jesper Nygård var en del af den danske delegation, og vi har stillet ham fem spørgsmål om COP28 og Klimaalliancens deltagelse.

Hvorfor var Realdania med på COP28?

Det var vi, fordi vi i 2019 satte gang i DK2020-projektet, hvor vi sammen med KL, regionerne, CONCITO og C40 har bistået kommunerne i at udarbejde klimahandlingsplaner. Det har resulteret i, at 97 danske kommuner har eller er i færd med at udarbejde forpligtende klimahandlingsplaner, der adresserer målene i Paris-aftalen. Og med det ny initiativ Klimaalliancen, som i foråret afløste DK2020, skifter vi nu fokus til at gøre planerne til virkelighed.

Verden har bemærket, at stort set alle danske kommuner på bare tre år har præsteret at få udviklet og vedtaget lokale klimahandlingsplaner. Da lokal klimahandling var et hovedtema på COP28, var en delegation med repræsentanter fra Klimaalliancen blevet inviteret med til at dele vores erfaringer.

Hvad var den danske delegations rolle på COP28?

Vi var blevet inviteret for at deltage i Local Climate Action Summit (LCAS), som var et topmøde-i-topmødet, der fandt sted på de første dage af COP28. 

Her var vi blandt andet på scenen til en session, som jeg modererede, og hvor jeg og nogle af delegationens 12 borgmestre og regionsformanden præsenterede resultaterne fra DK2020 og fortalte om, hvordan de har grebet arbejdet med lokale klimahandlingsplaner an.

Se sessionen ’Multilevel Partnership in Denmark’ med den danske delegation

Vi delte også viden fra to nye analyser, der går i dybden med robustheden af kommunernes klimahandlingsplaner for henholdsvis drivhusgasreduktion og klimatilpasning. De viser, at kommunerne har planlagt konkrete tiltag, der kan nedbringe kommunernes drivhusgasudledninger med 73 procent i 2030 sammenlignet med 1990, og hvordan kommunerne øger klimarobustheden gennem lokale klimatilpasninger.

Hvordan blev jeres oplæg på topmødet modtaget?

Jeg oplevede helt bestemt, at både de omkring 70 borgmestre, guvernører og ledere fra hele verden, som var til stede i lokalet, og dem som så med over live stream, fik noget med sig. F.eks. var der en gruppe forskere fra Canada, der havde fulgt med i sessionen fra Canada via live stream og som henvendte sig på mail efterfølgende for at komme i dialog om DK2020. Vores session blev i øvrigt en af de meste streamede sessioner på LCAS. 

Ofte er lokale klimainitiativer mere ambitiøse end nationale mål, fordi kommunerne er tæt på borgerne og mærker de direkte konsekvenser af klimaforandringerne. Og invitationen fra COP28 viser tydeligt, hvor langt vi er kommet i Danmark, og hvor vigtig lokal klimahandling er, hvis vi skal nå Parisaftalens mål.

Kom der nogle konkrete resultater ud af LCAS?

Ja. Der blev formuleret en deklaration, der har fået navnet CHAMP (Coalition for High Ambition Multilevel Partnerships). Den var der 64 lande, der tilsluttede sig i løbet af bare 48 timer. 

Ved at gøre det har nationerne forpligtet sig til samarbejde med deres subnationale myndigheder – altså eksempelvis kommuner og regioner – om at bruge de lokale klimahandlingsplaner som del af de nationale forpligtelser – de såkaldte Nationally Determined Contributions (NDCs). Danmark var blandt de første der tilsluttede sig koalitionen der også tæller lande som Tyskland, Frankrig, Italien, Brasilien og USA. 

Og så er jeg også ret sikker på, at den videndeling, der skete på mødet, vil resultere i konkrete resultater lokalt rundt om i verden.

Læs mere om CHAMP 

Hvad tager du selv med fra COP28?

For det første fik jeg et forsigtigt håb om, at den her COP kan være et af de vigtige vendepunkter i klimakampen. For nu er det blevet en officiel COP-ambition, at lokale og regionale indsatser skal bidrage til at indfri de nationale klimamål. Det kommer til at gøre en forskel.

For det andet tager jeg det med mig, at man på det her topmøde er begyndt at arbejde med, hvordan man kan aktivere filantropiens særlige rolle i arbejdet med klima. Blandt andet er klimatilpasning et svært område at arbejde med, da resultaterne er svære at måle og veje. Men på topmødet har man taget nogle skridt mod at få fondene til at støtte op om området, og det giver håb.

Endelig tager jeg det med mig, at jeg har fået en bedre forståelse af, hvordan forhandlingerne foregår. Mange tror, at aftalen bliver forhandlet på plads ved, at ni statsledere sætter sig ind i et rum og bliver enige. Men der er tusindvis af mennesker, som på tværs af en masse forhandlingsspor skal blive enige. Og som er med til at præge, hvordan forhandlingerne bevæger sig. Jeg tror, det var en øjenåbner for de borgmestre, der var med, at de også kan påvirke forhandlingerne, og det gjorde det jo enormt meningsfuldt at deltage.