Produktion og forbrug er ofte to sider af samme klimaaftryk

Blogindlæg af CEO Jesper Nygård bragt på danskekommuner.dk den 17. september 2019

Det gør ikke klimaarbejdet lettere. Forbruget ligger nemlig umiddelbart uden for det, en by eller en kommune selv forvalter. Men i stedet for at se det som endnu en forhindring, vil jeg opfordre til, at vi ser det som en helt afgørende mulighed. 

Det lægger nemlig netop op til de samarbejder og nye typer af løsninger, som de akutte klimaudfordringer kræver. For når vi involverer borgere og erhvervsliv i at bygge klimarobuste byer og lokalområder, ændrer det vores adfærd. Vi øger efterspørgslen efter produkter og services med lavt klimaaftryk. Og vi kan styrke de lokale fællesskaber samtidig, viser eksempler fra nogle af de byer, der er gået foran på dette område. 

Øget fokus på byernes forbrug

Det meste af CO2-udledningen sker uden for byerne, fordi industri- og landbrugsproduktion som regel ligger uden for byerne. Men det er til gengæld i byerne, at hovedparten af verdens ressourcer bliver forbrugt, og derfor er det vigtigt, at vi ser forbrug og produktion i en sammenhæng, når vi taler om grøn omstilling, klimaaftryk og målsætningen i Parisaftalen. 

Hele 85 % af de forbrugsrelaterede emissioner bliver udledt uden for de 94 byer i det internationale klimabynetværk C40, Og derfor bliver disse udledninger under de internationale rammer ikke regnet med i byernes almindelige klimaregnskab. Men mange byer er heldigvis opmærksomme på problemstillingen og er godt i gang med at adressere den udledning, der knytter sig til forbrug.

Selvom fødevarer, byggeri, tøj, biler, flytrafik og elektronik ikke forvaltes af byerne alene, er det alligevel afgørende at få inddraget det i byernes klimaarbejde. Og det kræver, at man arbejder strategisk med den måde, byerne og beboerne forbruger mad, tøj og andre produkter på. Derfor har også det globale bynetværk C40 fokus på at oparbejde ekspertise og metoder, som kan hjælpe byerne med omstillingen til en mere bæredygtig livsstil. 

Byerne driver innovation og fælles omstilling

Københavns Kommune er en af de byer, der er gået i gang med dette arbejde. Kommunen har netop lanceret en ny mad- og måltidsstrategi. I dag er næsten 90 % af maden i de kommunale måltider økologiske. Det i sig selv har ikke en betydning for klimaaftrykket. Men nu lægger kommunen en ny strategi oven i, som skal styrke klimaindsatsen i hovedstaden. 

Hovedingredienserne er sundere og mere plantebaseret kost kombineret med mindre madspild. Med 70.000 måltider dagligt i skoler, børnehaver og på plejehjem mindsker det kommunens klimaaftryk. En vigtig pointe er dog også, at man inspirerer flere til at tage de sunde og klimavenlige madvaner med hjem. Blandt andet ved at styrke fællesskaberne omkring måltiderne. 

Barcelona har via en Social and Solidarity Plan skabt rammerne for, at borgerne involverer sig aktivt i lokale udviklingsplaner. I samarbejde med bystyret og private virksomheder samarbejder man om at udvikle og gennemføre forandring, der gør byen både miljømæssigt og socialt mere bæredygtig. 

I Oslo har man et mål om at byens byggepladser er nuludledere i 2025. Det har ført til et stærkt forøget udbud af klimavenlige maskiner og byggematerialer – hvilket generelt påvirker byggesektoren til at blive grønnere.  

C40 topmødet sætter fokus byernes forbrug

Når København er vært for C40’s borgmestertopmøde til oktober, præsenterer kommunen den nye mad- og måltidsstrategi. Byernes forbrug kommer i det hele taget i fokus på topmødet, for det kræver mange forskellige indsatser at øge klimabevidstheden og ændre vores forbrugsadfærd.

Realdania er medvært for C40 borgmestertopmødet. Det er vi, fordi topmødet kan være med til at accelerere det nationale klimaarbejde. Vi støtter også den danske indsats DK2020, hvor danske byer og kommuner går i C40-byernes fodspor med ambitiøse klimaplaner. Borgmestre og andre fra de 20 danske kommuner, der er med i DK2020, deltager også i topmødet i oktober. For at blive inspireret af de internationale klimabyer, selvfølgelig. Men også fordi danske kommuner ofte er førende inden for arbejdet med grøn transport, grønt byggeri og omstillingen af byområderne til at håndtere flere ekstreme regnskyl og stormflod. 
 
DK2020 er i international sammenhæng det første store projekt, der har som ambition at udvikle forpligtende klimaplaner på kommunalt/lokalt plan. For selv om klimabyerne i C40 repræsenterer 10 % af verdens befolkning og 25 % af den globale økonomi, skal vi hurtigt få resten med, hvis vi skal nå klimamålene. 

Jeg håber og tror, at vi kan bruge topmødet til at gå foran med et forøget fokus på de forbrugsrelaterede udledninger. Og det, vi måske kan kalde integreret og ambitiøs klimaarbejde: hvor vi gennem samarbejder både reducerer vores klimaaftryk og styrker fællesskaberne omkring mere bæredygtige lokalområder.

Og det er det, verden har brug. Kloge løsninger og modige ledere, der går foran og viser vejen!

Fakta

Realdania ogC40 World Mayors Summit 2019

Realdania er medvært og bidragsyder til C40 World Mayors Summit 2019 i tæt samarbejde med C40 og Københavns Kommune. Realdania er strategisk partner (hovedbidragsyder) til C40 i partnerskab med Bloomberg Philantrophies (USA) og The Children’s Investment Fund Foundation (UK).

Læs mere om, hvorfor Realdania støtter C40 og Mayors Summit:

C40

C40 World Mayors Summit 2019

Om DK2020

Med DK2020 ønsker Realdania at bringe C40’s klimaarbejde og redskaber ud til hele Danmark. DK2020 bistår 20 danske kommuner med at indtage en rolle på linje med verdens mest klimaambitiøse byer, så de kan lave klimaplaner der lever op til målene i Parisaftalen om højst 1,5 graders temperaturstigning. 
 
Samtidig ønsker Realdania at styrke og udvide C40’s redskaber fra primært at være målrettet storbyer til at kunne inspirere alle slags byer, herunder de mindre byer samt byer i landkommuner og kystkommuner. Redskaberne skal bredere ud, hvis vi skal nå klimamålene. DK2020 er en af Realdanias store danske klimasatsninger, når det gælder forebyggelse af de akutte klimaudfordringer.

Læs mere:

DK2020