En rejse i boligens udvikling

Boligens rejse gennem 1900-tallet har været begivenhedsrig. Herreværelset blev til hjemmekontoret, pigeværelset blev overflødigt, mens badeværelset blev uundværligt. Hjemmet skulle pludselig rumme kaskader af stikkontakter, og endeløse rækker af skabe, og sørme om ikke også bilen skulle have sit eget ’værelse’, mens anretterkøkkenet, fadeburet og kulkælderen blev historiske.

Fortællingen om boligens udvikling, spejler sig i fortællingen om samfundets udvikling. Hvad vi bygger, hvordan vi bygger, og også hvor vi bygger boliger, har ændret sig i takt med samfundet og de mange teknologiske landvindinger, som siden første verdenskrig fundamentalt har ændret vores hverdag.

Intet hjem uden køkken

Køkkenøen er blevet den danske familieboligs svar på ’byens torv’. Det er her, man mødes, her man arbejder, her snakken flyder, og her findes også den uundgåelige transitplads for madpakker, indkøbsvarer, vasketøj og meget andet, når hverdagen skal glide. Sådan har køkkenet dog ikke altid fungeret.

Det at lave mad har siden tidernes morgen været ’hjemmet’. Alligevel led køkkenet den skæbne at være ’gemt væk’ fra de pæne stuer. Hos de velhavende blev det placeret i kælderen og betjent af tjenestefolk. Hos mindre bemidlede var køkkenet et lille, dårligt belyst rum med udsigt til baggården, hvor vasketøjet hang ned fra loftet over et enkelt gasblus, og skulle armhulerne klatvaskes, så foregik det også her.

Tænk så på køkkenet i dag – måske dit eget – eller måske blot det, du drømmer om at få. Der er selvfølgelig både køleskab og opvaskemaskine. Det tager vi som en selvfølge. Men faktisk skal vi ikke mere end 50 år tilbage i tiden, før end det at have opvaskemaskine var for de få, og hvor det endnu var bare 3 ud af 4 danske hjem, som havde køleskab.

Køkkenet har været på en forunderlig og hæsblæsende udviklingsrejse gennem 1900-tallet. Det samme har badeværelset, stuen og ikke mindst al den praktik, elektronik og teknik, som er kommet til at præge hjemmet.

Arkitekterne påtog sig en opgave

Mellemkrigsårene rummede en social indignation, som mange arkitekter greb. De ville med stor politisk opbakning skabe en bedre bygnings- og boligmasse. Og de brugte deres egne hjem som prøveklud.

Arkitekten Edvard Heiberg kæmpede livet igennem bravt for, at alle skulle have ret til et hjem med træk-og-slip og centralvarme. Allerede i 1924 tegnede han sit eget hus i Virum – Nordens første funkishus – som et eksempel på sine ideer. Arkitekt Viggo Møller-Jensen, der senere i livet skulle blive fader til rækkehusbebyggelser i forstæderne, testede sine ideer af i sit eget hus i Kgs. Lyngby fra 1939. Og Arne Jacobsen viste med sit rækkehus fra 1951 ved Bellevue i Klampenborg, at det kunne gøres med internationalt format.

Før 1960’ernes og 70’ernes byggeboom satte ind, tegnede mange danske arkitekter og arkitektpar huse til dem selv og deres familie. Huse med spisekøkkener, indbyggede skabe og garager, som kom til at danne grundlaget for de parcelhuse, som senere skød op som mælkebøtter på en græsmark over hele landet.

Arkitekter som Karen og Ebbe Clemmensen, Inger og Johannes Exner og ingeniør Jørgen Varming – for at nævne nogle få – formåede at gentænke boligen. Kompromisløst drev de udviklingen af boligen fremad, når de tegnede til dem selv.

Realdania By & Bygs samling af boliger tegnet af og til 19 bemærkelsesværdige danske arkitekter og arkitektpar, repræsenterer den udviklingsrejse, som boligen har været på gennem hele 1900-tallet. Realdania By & Byg har købt disse huse og restaureret dem for at bevare denne fortælling.

Syv mails fortæller om rejsen

I en serie på syv mails kan du dykke ned i en bid af dansk arkitekturhistorie, når vi tager et kig på tværs af disse 19 enestående huse.

Historien udfolder sig over 80 år. Fra arkitekten og kunstneren J.F. Willumsens ateliervilla placeret i et af landets første parcelhuskvarterer og ovenikøbet opført med vandskyllende toilet – en luksus under 5% af de københavnske hjem kunne prale af – til Poul Erik Thyrrings eget hus i Herning indrettet med modulskabe og industrielle byggematerialer i 1970’erne – en periode, hvor vi i Danmark i gennemsnit opførte 75 parcelhuse om dagen.

Tilmeld dig mailserien og få et kig indenfor hos Arne Jacobsen, Poul Henningsen, Knud Friis og alle de andre.