J. F. Willumsens værker delte vandene. Uanset om det var malerier, keramik eller arkitektur, vakte hans kraftfulde, særegne og farverige værker opsigt og debat.
Midt i det mondæne Hellerup står J.F. Willumsen som lysende påmindelse om Willumsens opgør med tidens konventioner i både kunst og arkitektur. Den farverige ateliervilla er tegnet som bolig og arbejdssted for ham selv og hustruen, billedhuggeren Edith Willumsen.
Willumsen-parret boede i villaen frem til 1928, hvor de gik fra hinanden. Edith Willumsen blev boende i huset frem til sin død i 1963. Siden kom andre ejere til, men da Realdania By & Byg overtog villaen i 2002, var den oprindelige arkitektur glædeligvis bevaret stort set intakt.
Siden Realdania By & Byg overtog villaen i 2002 er huset blevet gennemgribende restaureret over flere omgange med genopretning og istandsættelse af blandt andet facader, tag og de to store ateliervinduer. Senest 2026, hvor det i forbindelse med et lejerskifte blev muligt at foretage grundige undersøgelser af farver og materialer indvendigt.