x

En håndbog med erfaringer fra 12 kommuner, som har arbejdet strategisk med indeklima, en eksempelsamling med 30 eksempler på gode indeklimaløsninger fra 22 kommuner og nye undersøgelser af, hvordan brugen af klasselokaler kan forbedre indeklimaet. Det er nogle af de tiltag, der skal sikre bedre trivsel for landets skoleelever.

Godt indeklima kan give klogere og sundere børn

Dårligt indeklima påvirker børns indlæringsevne, trivsel og sundhed. I størstedelen af klasselokalerne rundt omkring i landet bliver grænseværdierne for især CO2 og støj overskredet i store dele af undervisningstiden. Det betyder, at børnene ikke får det fulde udbytte af undervisningen, ligesom astma og allergi er blandt de hyppigste fraværsårsager i skolen. Et godt indeklima i skolerne kan derfor give gladere, klogere og sundere børn.

Kampagnens fire spor

Kampagnen ’Skolernes indeklima’ er målrettet kommuner, fagprofessionelle, vidensinstitutioner, skoler og pædagogisk personale. Kampagnen er inddelt i fire spor, som fokuserer på 1) kommunernes strategiske arbejde med at udvikle indeklimaplaner, 2) på at undersøge indeklimaeffekten af nye fysiske læringstilgange i klassen og nye måder at bruge skolens lokaler på, 3) på at skabe overblik over de drifts- og finansieringsmodeller kommunerne i dag gør brug af for at finansiere renoveringer, der skal forbedre indeklimaet i skolerne og 4) på at arbejde målrettet for, at der etableres en vedvarende forankring af indeklimadagsordenen, både lokalt på skolerne, i kommunerne og hos de fagprofessionelle.

Kampagnens fire spor er udviklet på baggrund af erfaringerne fra første del af kampagnen skolernes indeklima, der fandt sted fra 2017-2020. 

Vi følger og understøtter de 12 pilotkommuner fra første del af kampagnen i deres arbejde med at omsætte de strategiske indeklimaplaner til handling og til konkrete indeklimaforbedringer i skolerne. Og i maj 2022 fik yderligere 11 kommuner støtte fra os til at få lagt en plan for, hvordan indeklimaet kan forbedres på de lokale skoler.

Viden

Download håndbogen, der samler erfaringerne fra de 12 pilotkommuner, og som trin for trin kan inspirere til at arbejde strategisk med planlægning af skolernes indeklima. Eller til at revidere og videreudvikle den nuværende indsats:

Indeklima i skoler. En håndbog til at arbejde strategisk med at forbedre skolernes indeklima

Tal, der beskriver de samfundsmæssige gevinster ved at løfte indeklimaet, kan være med til at sætte indeklimaet på dagsordenen og indgå som et væsentligt element i en strategisk plan for indeklimaet. Incentive og DTU har udviklet et beregningsværktøj, der kan hjælpe med at udregne et estimat over de samfundsøkonomiske gevinster, man kan høste ved at forbedre indeklimaet. Download modellen for beregning af gevinster ved reduceret CO2 og temperatur: 

Samfundsøkonomiske gevinster ved forbedret indeklima i skolen

Effekten af en helhedsorienteret tilgang til arbejdet med indeklima skal dokumenteres – blandt andet ved at undersøge nye fysiske læringstilgange i klassen og nye måder at bruge lokalerne på, som potentielt kan have en effekt på indeklimaet. I den helhedsorienterede tilgang til indeklima ser man ikke kun på indeklimaparametrene lys, lyd, luft og temperatur, men ser på dem i samspil med lokale og adfærd. 
 
Vi vil undersøge, hvilke drifts- og finansieringsmodeller kommunerne i dag gør brug af for at finansiere renoveringer, der skal forbedre indeklimaet i skolerne. Målet er at skabe overblik over de modeller, der findes, og bidrage til at etablere nye modeller, der kan fremme et bedre indeklima.
 
Vi vil målrettet arbejde for, at der etableres en vedvarende forankring af indeklimadagsordenen, både lokalt på skolerne, i kommunerne og hos de fagprofessionelle.
 

Datagrundlag for arbejdet med indeklima

Vi har samlet en række publikationer og viden om indeklima, der udgør datagrundlaget for, eller kan give inspiration til, det videre arbejde med at forbedre indeklimaet. 

Undersøgelser viser, at i 91 % af klasselokalerne var CO2-niveauet i løbet af en skoledag over grænseværdien, og at klasselokalerne i gennemsnit har CO2-niveauer højere, end myndighederne anbefaler i 47 % af brugstiden. Ligesom de viser, at børn, klarer sig 9 % dårligere i tests, hvis de opholder sig i klasselokaler med dårligt indeklima. Det svarer populært sagt til, at elever med et rigtig godt indeklima kan være et år foran pensum, når de når 9. klasse.

 

 

Desuden er 90 % af folkeskolerne bygget før BR95 (Bygningsreglement 1995), hvor der ikke var krav om ventilation. Det er derfor vores mål at gøre det nemmere for kommunerne at prioritere gode indeklimaløsninger. Og dermed styrke indlæringsevnen og fremme sundheden hos børn i skolen.

Undersøgelsen består af to dele - selve undersøgelsen af indeklimaets parametre i skoleklasserne fra DTU, og derudover en undersøgelse på adfærdsområdet fra Alexandra Instituttet.

Undersøgelser

Indeklima i skoler fra DTUIndeklima i skoler - Muligheder for adfærdsændringer i hverdagen, fra Alexandra Instituttet

Forskningsbaserede anbefalinger for godt og læringsfremmende indeklima i klasseværelser

I foråret 2021 har DTU udgivet en rapport, som opsummerer eksisterende forskning i, hvordan børns præstationsevne i folkeskolen og gymnasiet samt deres efterfølgende uddannelse er påvirket af temperatur, luftkvalitet, støj samt dagslys og belysning i klasselokalet. Rapporten findes i en kort og en lang version:

Forskningsbaserede anbefalinger for godt og læringsfremmende indeklima i klasseværelser - Fuld rapportForskningsbaserede anbefalinger for godt og læringsfremmende indeklima i klasseværelser - Kort opsummering

Første del af kampagnen

Første del af kampagnen 'Skolernes indeklima' fandt sted i perioden 2017-2020 i tæt samarbejde med forskere, fagprofessionelle, skoler og 12 udvalgte kommuner. Der var afsat 28. mio. kr. til kampagnen, og på baggrund af en række forundersøgelser valgte vi at arbejde med følgende spor:     

Formålet med dette spor var at forstå og kortlægge skolernes indeklima over tid. Resultater fra dette spor er tilgængelige i følgende publikationer:

Indeklima i skoler fra DTU Indeklima i skoler - Muligheder for adfærdsændringer i hverdagen, fra Alexandra Instituttet Analyse: Indeklima i folkeskolerne

I januar 2019 udvalgte vi 12 kommuner, som i et pilotprojekt skulle arbejde strategisk med indeklima i skolerne. Erfaringerne Esbjerg, Aarhus, Helsingør, Hvidovre, Silkeborg, Ballerup, Kolding, Middelfart, Odense, Dragør, Albertslund og Haderslev kommuner viser, at udgangspunktet for kommunerne er vidt forskelligt, og at det har ført til vidt forskellige strategier for indeklimaet. 

Men en tværgående analyse af pilotprojektet og kommunernes arbejdsproces og strategier viser, at der også er nogle fællestræk. De fællestræk og kommunernes erfaring har vi samlet i en håndbog, der trin for trin kan inspirere landets øvrige kommuner til at arbejde strategisk med planlægning af skolernes indeklima. Eller til at revidere og videreudvikle den nuværende indsats. Download håndbogen her: 

Indeklima i skoler – En håndbog til at arbejde strategisk med at forbedre skolernes indeklima
 

Som led i kampagnen for bedre indeklima på skolerne, inviterede vi i begyndelsen af 2019 virksomheder til at søge støtte til afprøvning af innovative og omkostningseffektive løsninger, der kan forbedre luftkvaliteten på landets skoler. 

Sammen med en ekstern ekspertgruppe med deltagere fra ventilationsbranchen, rådgivere og Aarhus Universitet udvalgte vi i juni 2019 fem projekter, der tilsammen fik 5 mio. kr. i støtte til at udvikle, afprøve og dokumentere deres bud på nye, innovative løsninger:

Nyhed: Fem projekter får støtte til at arbejde med indeklima i skolerne

Det er formålet, at de fem projekter skal komme med konkrete bud på, hvordan skolernes indeklima skal løftes.  Pga. COVID-19 blev flere af projekterne udsat, men de forventes alle at være afsluttet ultimo 2021.

Et af de fem projekter er afsluttet. SKYEN er en lille sensor, der lyser rødt, når C02-niveauet i klassen er for højt:

Nyhed: En lysende sky hjælper skoleelever med at sikre et godt indeklima

Formålet med dette spor var at øge viden om, hvad beslutningstagere, undervisere og elever kan gøre for at forbedre indeklimaet indenfor temaerne lys, lyd og luft. 

Dansk Center for Undervisningsmiljø (DCUM) foretog en screening på tværs af viden og erfaring og kortlagde 64 tiltag, indsatser og projekter om indeklima på danske skoler i perioden 2004 til 2018. 

På baggrund af de indsamlede eksempler blev der videreudviklet 11 nye prototyper, som DCUM testede i løbet af 2019 sammen med en række skoler og forvaltninger. Formålet med prototypetestene var at udvikle og afprøve indsatser, der kan hjælpe kommunerne, skolerne og eleverne med at prioritere indeklimaet, for at give børnene bedre indlæringsforhold og dermed øget livskvalitet. Indsatserne fordeler sig i tre typer: oplysningskampagne, undervisningsmateriale og adfærdsdesign. 

Download rapporten med det samlede overblik samt de 11 prototypetests:

Rapport: Bedre indeklima gennem adfærd, undervisning og oplysning?


 

I projektperioden 2016-2020 blev der afholdt flere netværksarrangementer, hvor videndeling om skolernes indeklima var i fokus. Derudover blev der afholdt netværksgrupper med fokus på både drift af bygninger og læringsmiljøer.

I alt er der i perioden 2017-2024 afsat 48 mio. kr. til arbejdet med at forbedre skolernes indeklima.

Kommuner der arbejder strategisk med skolernes indeklima

I 2019 fik 12 kommuner gennem et pilotprojekt støtte til at arbejde strategisk med indeklima i skolerne. Vi følger og understøtter fortsat de 12 pilotkommuner i deres arbejde med at omsætte de strategiske indeklimaplaner til handling og til konkrete indeklimaforbedringer i skolerne. I 2022 fik yderligere 10 kommuner støtte fra os til at få lagt en plan for, hvordan indeklimaet kan forbedres på de lokale skoler.

Rød markering: De 12 kommuner som fik støtte i 2019

Grøn markering: De 10 kommuner som fik støtte i 2022