x

Rådhuse fra 1800-tallet
i mange af landets købstæder

Nyhed

26. april 2019

En tur rundt i landets købstæder er også en tur rundt til nogle af de mange råd-, ting- og arresthuse, som blev opført i 1800-tallet og tegnet af tidens førende arkitekter, der jonglerede med flere arkitektoniske stilretninger og alverdens byggematerialer. Realdania By & Byg har købt og restaureret seks af rådhusene, så de bliver bevaret og kan videregive fortællingen om et stykke dansk historie og dansk kulturarv.

Nyhedsbillede

I dag er de mange rådhuspladser rundt om i landets købstæder centrum for cafeer, butikker, kunder på indkøb, turister på sight seeing osv. For 150 år siden var pladserne centrum for et utal af håndværkere, som havde travlt med at opføre selve bygningen på pladsen, nemlig rådhuset - eller rettere ’råd-, ting- og arresthuset’. Funktionerne var nemlig ofte mange i disse magtens huse, der blev opført i 1800-tallet. Og håndværkerne havde ganske travlt.

I kølvandet på ophævelsen af enevælden, indførelsen af Grundloven og det kommunale selvstyre skulle der nemlig bygges råd-, ting- og arresthuse i stor stil i de danske købstæder. Sidenhen, i takt med at det kommunale selvstyre blev udbygget, blev de gamle rådhuse mange steder erstattet af nye store, rummelige rådhuse, og efter kommunesammenlægningerne har mange kommuner valgt at sælge deres gamle rådhusbygninger.

I løbet af de sidste 15 år har Realdania By & Byg købt og restaureret seks af disse 1800-tals-rådhuse for at bevare dem for eftertiden og sikre, at de kan være med til at levendegøre og formidle fortællingen om en vigtig del af dansk historie og dansk kulturarv. Bygningerne videregiver ikke blot en fortælling om arkitektur, byggeskikke og materialer; de videregiver også en fortælling om det liv, der er blevet levet i og uden for bygningerne.

De seks rådhuse har adresse i St. Heddinge på Sydsjælland, i Vordingborg og i Sorø og tre steder i Jylland: fra Thisted i nord, til Fredericia mod øst og Esbjerg i vest, og alle seks rådhuse er blevet formgivet af prominente arkitekter, der var påvirket af periodens tonegivende arkitektur, nemlig ’historicismen’: En arkitekturretning, hvor det var god stil at blande samtlige klassiske stilarter efter forgodtbefindende og jonglere med en skønsom blanding af djærve danske materialer såsom røde mursten, tømmer og granit og dengang nymodens importerede materialer som skifer, cement, linoleum, terrazzo og støbejern. 

Inspiration fra nær og fjern

Før historicismens indtog var klassicismen den dominerende arkitekturretning. Klassicisterne hyldede det gamle Grækenland og Rom, altså den antikke arkitektur. Bygningsværkerne blev tegnet med udgangspunkt i geometriske former som kvadrater og cirkler, og de var kendetegnet ved en enkel blokform, symmetriske og taktfaste facader, enkel og sparsom udsmykning og som oftest med pudsede facader.

Med historicismens indtog blev det moderne at opføre bygninger i blank mur, dvs. murværk uden overfladebehandling. På den måde kunne alle de mange detaljer i murværket og dermed også de mange historiske referencer træde frem i fuldt flor: Murede buefriser og rundbuede stik over vinduerne, som det kendes fra den romanske periode eller renæssancen; kamtakker og spidsbuede vinduer eller blændinger, som det kendes fra gotikken, og svungne gavle og pudsede bånd, som var udbredt i den nederlandske renæssance.

Arkitekterne hentede inspiration fra nær og fjern, og et kig på nogle af de mange rådhuse rundt om i landet giver da også mindelser om alt fra europæiske middelalderborge og danske renæssanceherregårde, kirker og klostre til norditalienske paladser og nederlandske borgerhuse.

Alene et blik på de seks rådhuse i Realdania By & Bygs samling viser den arkitektoniske udvikling, som datidens rådhus-arkitekter var en del af.

En rejse i historicismen

Det ældste rådhus i samlingen er arkitekt Jørgen Hansen Kochs tinghus i Store Heddinge, som er fra 1838 og således også det mest klassicistiske i samlingen. Den lukkedes bygningsform, de pudsede mure, de symmetriske facader og den meget enkle udsmykning viser, at inspirationen er hentet fra den florentinske renæssance.

Også det næstældste rådhus i samlingen, arkitekt Kornerups rådhus i Vordingborg, som blev opført i 1843, er klassisk i sin hovedform og med symmetriske, pudsede facader. Men her er vinduernes rytme forskudt imellem etagerne, og vinduerne har tillige spidsbuer; begge dele et stiltræk, der er hentet fra den gotiske byggestil.

I de efterfølgende rådhusbyggerier kom de røde teglsten til at dominere, men på forskellige måder. Arkitekten M.G. Bindesbøll færdiggjorde i 1853 sit rådhus i Thisted, hvor de røde teglmure blev krydret med svungne gavle og lyse, pudsede dekorationer, der skulle ligne sandsten – et klassisk virkemiddel i Danmark i renæssancen. Da arkitekten Ferdinand Meldahls råd-, ting- og arresthus blev indviet i Fredericia i 1860, var endnu flere virkemidler taget i brug. Her havde arkitekten samlet en hel kavalkade af stiltræk bl.a. fra veneziansk og byzantinsk arkitektur.

Tyve år senere var inspirationen blevet mere national. I 1880 tegnede arkitekten Vilhelm Tvede Sorøs rådhus, der var inspireret af gotikken med kamtakkede gavle og spidsbuede blændinger, men også af historisk fransk arkitektur med det stejle tag med belægning af skifer, som på det tidspunkt var et helt nyt byggemateriale i Danmark. Hovedformen var stadig klassisk og facaden symmetrisk, men det blev der lavet godt og grundigt om på i Esbjerg i 1892, hvor arkitekten H.C. Amberg tegnede byens ting- og arresthus. Bygningen her var ikke symmetrisk, og middelalderreferencerne blev yderligere forstærket med et tårn, så bygningen næsten ligner en borg…

Åbne for offentligheden

Med al deres forskellighed er de seks rådhuse med til at formidle en periode i arkitekturhistorien, som har sat sit tydelige aftryk over hele Danmark. Og også indvendigt, hvor så meget som muligt af det oprindelige inventar bevaret og restaureret, gemmer de seks rådhuse på mange fortællinger,

Alle seks rådhuse er mere eller mindre åbne for offentligheden, idet de huser bl.a. turistbureauer og offentlige myndigheder. Realdania By & Byg køber ikke de historiske huse for at sætte udviklingen i stå og omdanne husene til museer, tværtimod. Husene skal bevares ved netop at blive brugt. Derfor restaurerer og vedligeholder Realdania By & Byg også husene, så de kan fungere som ramme om for eksempel erhvervsaktiviteter, kulturelle og kommunale formål.