x

Fire byudviklingsprojekter stiller skarpt på bæredygtigheden

Pressemeddelelse 16. december 2021

Hvordan kan en kommune eller et arealudviklingsselskab sikre sig, at et byområde bliver bæredygtigt, både når det handler om miljø og klima, sundhed, social sammenhængskraft og økonomi? Realdania By & Bygs fire arealudviklingsprojekter har tjekket egne styrker og svagheder med værktøjet ”DGNB for byområder” og følger nu op med nye mål og handling. Erfaringerne formidles nu til inspiration for andre i en ny publikation fra Realdania By & Byg.

Byudvikling og byggeri spiller en væsentlig rolle for, hvor bæredygtige vores byer er. Byggeriet står for eksempel for en høj andel af den danske CO2-udledning, og måden vi indretter vores byer og boligområder på, kan understøtte den sociale sammenhængskraft, en sund livsstil og nabofællesskaber.

- Derfor skal vi, der arbejder med byudvikling og byggeri virkelig gøre os umage og tænke hele vejen rundt om bæredygtigheden, når vi skaber fysiske rammer, der kommer til at definere et område i adskillige år frem. Det kræver grundighed og stor systematik, og at vi formår at kaste et nøgternt blik på os selv og også er parat til at justere kursen. Her har vi oplevet, at en objektiv og systematisk screening af, hvordan et projekt præsterer på bæredygtigheden, kan være til stor nytte, siger adm. direktør Peter Cederfeld fra Realdania By & Byg.

De fire arealudviklingsselskaber, som Realdania By & Byg er i partnerskab med kommuner om, har i løbet af de sidste par år arbejdet sammen med Realdania By & Byg og hinanden om at gennemtjekke de enkelte projekter med værktøjet DGNB for byområder. Selvom DGNB er en certificeringsordning, har det her alene været brugt som et screeningsværktøj.

Øjnene op for styrker og svagheder

Køge Kyst, Kanalbyen i Fredericia, Naturbydelen Ringkøbing K og Nærheden i Hedehusene har med bistand fra en ekstern konsulent fået tegnet hver deres ”bæredygtighedsprofil”, som repræsenterer summen af pointscorer på en lang række kriterier og indikatorer. Inden for en bred bæredygtighedstilgang er projekterne bedømt på både det allerede realiserede og på fremtidsplanerne, som fortsat kan finjusteres.

- Hermed har hvert selskab, de fire kommuner og vi selv fået øjnene op for det, som er styrkerne og svaghederne i DGNB’s optik. På den baggrund har projektbestyrelserne nu besluttet, hvordan der skal følges op med særligt udvalgte indsatser – og her handler det ikke så meget om point. Det handler om at træffe de rigtige strategiske valg under hensyntagen til projektets formål, grundvilkår og det lokalområde, som det skal løfte, så man inden for den ramme kan skabe den bedst mulige bydel, der er bæredygtig både miljømæssigt, socialt og økonomisk, siger Peter Cederfeld.

I de opfølgende indsatser, som de fire selskaber har besluttet, handler det nogle gange om at rette op på erkendte svagheder, og andre gange om netop at dyrke det, man i forvejen er god til. For eksempel vil Kanalbyen i Fredericia rette op på, at der har vist sig at være for få grønne elementer i bydelen, mens Naturbydelen i Ringkøbing satser på at blive endnu bedre til at fremme den biodiversitet, som i forvejen er en stor styrke for projektet.

I den nye publikation ”Bæredygtighed i arealudvikling – erfaringer med brugen af DGNB til screening af byområder” formidler Realdania By & Byg og de fire arealudviklingsselskaber erfaringerne med at bruge værktøjet til screening og følge op på den bæredygtighedsprofil, som er tegnet for det enkelte projekt.

Inspiration til professionelle

- Realdania By & Byg formidler løbende viden og erfaring inden for byudvikling, og publikationen er et bidrag til den løbende debat og et konkret bud på, hvordan for eksempel kommuner, byudviklingsselskaber, rådgivere og øvrige professionelle kan arbejde med at gøre byområder reelt bæredygtige, siger Peter Cederfeld.

I en række interviewartikler i den nye publikation møder læseren både repræsentanter for Realdania By & Byg, de fire arealudviklingsselskaber og nogle af partnerkommunerne, som ud over at være medejer af de enkelte projekter også er myndighed.

Den nye publikation kan downloades frit på Realdania.dk – og på Realdaniabyogbygklubben.dk, hvor den også kan bestilles i trykt form for 49 kr.

 

Fakta: DGNB for byområder

DGNB er et gængs system til screening og certificering af bygninger eller byområder. De danske udgaver af det tyskudviklede system administreres af Green Building Council.

Den første danske version af ”DGNB for byområder” udkom i 2014 og er udviklet i samarbejde mellem Miljøministeriet, Realdania, Build, DTU og flere end 60 nationale fageksperter. I 2020 udkom en ny og opdateret udgave af DGNB for byområder.

DGNB bygger på FN’s definition af bæredygtighed som rummende en social, en økonomisk og en miljømæssig dimension - og supplerer med temaerne teknisk kvalitet og proceskvalitet som væsentlige for byggeri og byudvikling. De fem temaer indeholder 32 kriterier med i alt 115 underkriterier, som belyses ved hjælp af 250 indikatorer.

Ud fra den samlede score er det muligt at blive certificeret til enten Sølv (50%), Guld (65%) eller Platin (80). Det er i praksis ikke muligt at score 100 %, da nogle af bæredygtighedskriterierne er i konflikt med hinanden – for eksempel arealudnyttelse til byggeri og biodiversitet.