Anja Philip om danske byers bæredygtighed

Vi har spurgt en række vigtige stemmer i debatten om verdensmål, bæredygtighed og byudvikling, hvad, de mener, er danske byers største styrker og svagheder i kampen for at nå FN verdensmål nr. 11 – bæredygtige byer og lokalsamfund. Vi har også bedt dem vurdere værdien af den danske baseline, der for første gang nogen sinde, giver et bud på, hvordan vi måler på om danske byer er bæredygtige. 

Læs her, hvad formanden for forbrugerrådet Tænk, Anja Philip, svarer. 

Hvad er de danske byers største styrke, når det kommer til den bæredygtige omstilling? 

Hos Forbrugerrådet Tænk har vi et stort fokus på den kollektive transport, fordi den er rigtig vigtigt for, om vores hverdag hænger sammen. Hvis vi skal lykkes med en bæredygtig omstilling hen mod Verdensmålene, så skal der være adgang til god, sikker, pålidelig og bæredygtig kollektiv transport. Generelt har vi adgang til kollektiv transport i de større byer i Danmark, men det begynder at blive en udfordring, når vi kommer lidt længere ud på landet og i de mindre byer.

Ud over transportområdet er indsamling af affald en dansk styrke, og så går det ret godt i forhold til at få vedvarende energi ind i vores energiforsyning.

Hvad er de danske byers største udfordringer, når det kommer til den bæredygtige omstilling? 

Det er faktisk en stor udfordring i Danmark at få god kollektiv transport. Som der står i Verdensmålene, skal vi have alle med, og der skal være adgang for også sårbare grupper. Men tilgængeligheden af kollektiv transport for fx ældre, personer med handicap og ikke-digitale forbrugere er ikke god nok. Ofte handler det om simple ting som manglen på niveaufri adgang, så man ikke kan komme til med en kørestol, at der mangler lys eller personale, så man er utryg, eller fx at man har lukket toiletterne på stationerne. Folk kan simpelthen ikke holde sig, og det er måske ikke noget, alle tænker over, men det kan faktisk betyde, at folk vælger den kollektive trafik fra.

Samtidig skal den kollektive transport være pålidelig og driftssikker, for først dér bliver den attraktiv. Hvis man ikke kan regne med den kollektive transport på grund af forsinkelser, eller fordi køreplanerne ikke hænger sammen, der hvor man bor, så vælger folk nogle mindre bæredygtige løsninger. Vi er rimelig godt hjulpet i de største byer i Danmark, men når vi kommer lidt længere væk, så begynder det at knibe voldsomt. Dels kan der være meget langt til en bus eller station, dels hænger planlægningen af den kollektive transport ikke altid sammen. Vi kan se, at når den halter, så fravælger folk den.

I forhold til affald er vi gode til at indsamle, men dårlige til at genanvende og få sat ressourcerne i recirkulation. Og så producerer vi alt for meget affald, fx ved madspild, og vi skal jo have gjort noget ved plastik og sundhedsskadelige kemikalier.

Hvad er det største modsætningsforhold mellem vores ambition om bæredygtige danske byer og realiteten? 

Jeg må i hvert fald sige, at vi bryster os rigtig meget af vores fokus på miljøet herhjemme, men der er stadig meget luftforurening. Når der ikke er tilstrækkelig adgang til billig og driftssikker offentlig transport, så kommer der forurenende trafik – ligesom vi jo har en stor transport af mad og andre produkter ind og ud gennem byerne.

Hvad tror du, at Baselinen kan bruges til? 

Jeg synes, det er helt fantastisk, at vi nu har lavet den første måling på, hvordan det står til med et Verdensmål i Danmark. Vores ønske i 2030-panelet med Baselinen var at få et apolitisk måleværktøj, med danske tilgængelige data, som giver mening for at udvikle Danmark i en bæredygtig retning. Lige meget om man synes, at udviklingen går supergodt eller slet ikke går fremad, så har vi nu en neutral måling, vi kan forholde os til og følge op på år efter år. Verdensmålene kan blive ukonkrete eller højtflyvende, men nu kan den enkelte se, hvor man skal sætte ind, hvad enten man er en kommune, virksomhed, skole eller privatperson. Det her er et fantastisk værktøj, og jeg glæder mig til, at vi også får lavet en baseline på de andre Verdensmål.

Hvad er dit gode råd til andre, der vil skabe mere bæredygtige byer? 

Når det handler om at bo i byerne, så skal man først og fremmest prøve at droppe bilen til fordel for den kollektive transport og cyklen.

Men alle kan tænke over sit daglige forbrug, som man sagtens kan gøre mere klimavenligt og bæredygtigt. Forbrugerrådet Tænk har lavet et site, hvor man kan se, hvad man som privatperson kan gøre, hvis man vil leve efter Verdensmålene. Det handler om at sortere affald, spare på energiforbruget, og det handler rigtig meget om, hvilke fødevarer man lægger i indkøbskurven. Og så kan man købe produkter, der holder længst muligt og kan repareres, så vi har lavet en mærkebank, hvor man kan se, hvor lang levetid forskellige mærker har. Man kan også gøre en indsats for at få sundheds- og miljøskadelig kemi ud af alle vores produkter, så man kan gøre sig bekendt med mærker som Svanen og Blomsten, eller man kan downloade vores app Kemiluppen, som man kan scanne kosmetik og plejeprodukter med, så man kan undgå problematiske stoffer. Vores anden app Tjek Kemien kan man bruge til at tjekke kemikalierne i andre produkter som for eksempel legetøj, sko og møbler.

Forbrugerrådet Tænk 

App: Kemiluppen

App: Tjek Kemien

Læs de øvrige interviews i serien inde på projektet: 

Baseline for verdensmålene

Læs mere om arbejdet med Verdensmålene i Danmark: 

verdensmål.org