x

Jesper Nygård om byer, bæredygtighed og baseline

Nyhed

13. juni 2019

”Det er ikke nok, at Mumbai og New York gør noget, vi skal også gøre noget i Frederikshavn og Frederikssund og Fredericia. Så alle skal kunne se sig selv i FNs Verdensmål, og det er baselinen et værktøj til,” fortæller vores adm. direktør i et interview, der stiller skarpt på Verdensmål 11 og status herhjemme.

test

Sammen med det uafhængige nyhedsmedie Verdens Bedste Nyheder har vi spurgt en række stemmer i debatten om verdensmål, bæredygtighed og byudvikling, hvad de mener, er danske byers største styrker og svagheder i kampen for at nå FN verdensmål nr. 11 – bæredygtige byer og lokalsamfund. Vi har også bedt dem vurdere værdien af den danske baseline, der for første gang nogen sinde, giver et bud på, hvordan vi måler på om danske byer er bæredygtige. 

Læs her, hvad vores administrerende direktør Jesper Nygård, svarer. 

Hvad er de danske byers største styrke, når det kommer til den bæredygtige omstilling? 

Hvis man zoomer lidt ud og kigger på de danske byer fra et globalt perspektiv, så er vi super dygtige til mange ting. Vi har rent vand, enormt høj trafiksikkerhed, ekstremt organiseret affaldsindsamling, velisolerede huse, fantastisk fjernvarme og efterhånden også fjernkøling, og vi har cyklismen. 

Men der er noget, der måske er endnu vigtigere. Tilliden, traditionen for samarbejde og et stærkt og unikt plansystem er nogle virkelig vigtige styrkepositioner – til sammen sikrer det innovative og stabile løsninger, hvilket er et vigtigt fundament for bæredygtig udvikling. 

Både investorer og borgere har f.eks. sikkerhed for, at når et område er udlagt til noget bestemt, hvad enten det er en vej, et offentligt areal eller en butik, så kan man investere i det eller planlægge efter det og ikke være bange for, at der er om tre år skal ligge noget andet. 

Hvad er de danske byers største udfordring, når det kommer til den bæredygtige omstilling? 

Den største udfordring er i virkeligheden, at selvom vi er godt i gang med en række ting, kan vi gøre væsentlig mere. Man skal huske, at bare fordi man gør det godt i den ene ende af skalaen, så fritager det os ikke for at mindske skaden i den ende, hvor vi ikke gør det så godt. Selvom vi er stærke på rent vand og affaldsindsamling, så skal vi stadig reducere transportens og byggeriets CO2-udledning og afhjælpe den faldende biodiversitet f.eks.

Vi skal huske at klappe os selv på skulderen over alt, vi gør godt, men vi skal bruge det som afsæt på andre områder, hvor vi skal være lige så dygtige.

Hvad er det største modsætningsforhold mellem vores ambition om bæredygtige danske byer og realiteten? 

Det er enormt nemt at sige, at vi skal være mere bæredygtige, men det er noget sværere at komme derhen. Det er meget komplekst, og vi må ikke forsimple det her, for risikoen for, at man gør noget, der i virkeligheden er kontraproduktivt på et andet område, er relativt stor. Det kræver stor saglighed og faglighed, hvis omstillingen skal gøres ordentligt. 

Hvad tror du, at Baselinen kan bruges til? 

Der er rigtig mange af Verdensmålenes hundredvis af delmål og FN-indikatorer, der ikke passer så godt til et veludviklet land som Danmark, men det betyder jo ikke, at vi ikke skal have opmærksomhed på dem. Derfor har vi brug for at oversætte det enkelte måls indikatorer til det enkelte lands kontekst. Med baselinen kender vi udgangspunktet for danske byer her i 2018-2019, og nu kan vi følge udviklingen fremad og se, om det går i den rigtige retning. Det er ikke nok, at Mumbai og New York gør noget, vi skal også gøre noget i Frederikshavn og Frederikssund og Fredericia. Så alle skal kunne se sig selv i FNs Verdensmål, og det er baselinen et værktøj til.

Hvad gør Realdania for at bidrage til en bæredygtig by? 

Vi prøver hele tiden at tænke i merværdi. Hvis vi f.eks. ser på klimatilpasninger, så ville den enkle løsning mange steder være at lave en grim mur, der kan beskytte havnebyen, de fire-fem dage om året, hvor fjord og hav presser på. Men den gode løsning, synes vi, består i at indrette byen og havnen sådan, at byen også får nogle flere kvaliteter de resterende 360 dage, hvor det ikke vælter ind med vand. I Fredericia har vi lavet et helt havnekajsanlæg i den nye bydel, Kanalbyen, der de fleste dage fungerer som en bænk og som et opholdsområde. Men når vandet kommer, så beskytter den også byen mod halvanden meter vand, der nu ikke kommer ind i folks boliger. Så det med at tænke i helheder, at lave merværdi eller at prøve at løse flere problemer på en gang, det er et vigtigt greb for os.

Hvad er dit gode råd til andre, der vil skabe mere bæredygtige byer? 

For nylig blev jeg fascineret af en avisartikel, hvor en gruppe forskere havde fundet ud af, hvad der rigtig kan rykke noget, hvis man hver især skal gøre noget for klimaet. En af pointerne var, at hvis vi alle havde et moderne køleskab, der brugte mindre energi, kunne vi reducere udledningerne helt kolossalt. Jeg står overfor en køkkenrenovering og har så tænkt over, om det var nu, jeg også skulle skifte fryser og køleskab, eller om det kan betale sig at holde dem kørende nogle år endnu.  

Det viser, at de valg, vi hver især skal tage, er super svære. Vi snakker jo meget om kød og fly, men nu skal man også tænke over sit køleskab. Jeg synes, at det er svært at stille de rigtige spørgsmål, når jeg skal købe tøj, og jeg synes, det er svært at reducere mit kødforbrug, selvom jeg øver mig på det. Der er rigtig meget at tænke over, og der er jo ikke noget af det her, der er nemt eller kommer af sig selv. Men vi skal alle sammen blive ved med at udfordre os selv og vores familie, vi skal blive ved med at holde os selv til ilden, for man bliver bedre og bedre til at tage gode valg.  

Mød også Jesper i vores debat om Verdensmål 11 på Folkemødet torsdag den 13. juni kl. 15.15. Læs mere om debatten:

Huxi Bach og de bæredygtige byer

Læs de øvrige interviews i serien inde på projektet:

Baseline for verdensmålene

Læs mere om arbejdet med Verdensmålene i Danmark: 

verdensmål.org