x

Anne Skovbro om byer, bæredygtighed og baseline

Nyhed

8. juli 2019

”Ofte taler man om nyt byggeri som noget, der ødelægger naturen, men faktisk er det nye byggeri jo dér, hvor vi kan prøve alle mulige nye løsninger af”, fortæller direktøren i By & Havn, Anne Skovbro, i et interview, der stiller skarpt på FNs Verdensmål 11 og dilemmaer i dansk byudvikling.

Nyhedsbillede

Sammen med det uafhængige nyhedsmedie Verdens Bedste Nyheder har vi spurgt en række stemmer i debatten om verdensmål, bæredygtighed og byudvikling, hvad de mener, er danske byers største styrker og svagheder i kampen for at nå FN verdensmål nr. 11 – bæredygtige byer og lokalsamfund. Vi har også bedt dem vurdere værdien af den danske baseline, der for første gang nogen sinde, giver et bud på, hvordan vi måler på om danske byer er bæredygtige. 

Læs her, hvad Anne Skovbro, direktøren i By & Havn, svarer. 

Hvad er de danske byers største styrke, når det kommer til den bæredygtige omstilling?

Hvis jeg skal pege på noget på tværs af de danske byer, selvom det er svært, så er vi et land med relativt mange kollektive løsninger. Det er jo en kæmpe fordel, at vi er indstillet på, at vi skal løse noget sammen. Vi har nogle store, offentligt ejede selskaber, der er klar på, at de ikke bare skal levere forsyning, transportløsninger eller bykvarterer, men også er med til at lave bæredygtige løsninger. Når man er offentligt ejet, kan man jo håndtere, at der er nogle omkostninger forbundet med den bæredygtige omstilling, for det handler jo ikke kun om en kortsigtet profit til aktionærer, men om at arbejde langsigtet for samfundets interesser. Det er en af de største styrker, også i København.

Hvad er de danske byers største udfordring, når det kommer til den bæredygtige omstilling? 

Vi har en eksisterende bygningsmasse, som slet ikke er så bæredygtig, og som faktisk er svær at få omstillet. I de nye kvarterer, vi bygger i København, har bygningerne jo en tredjedel så stort energiforbrug som nogle af kvartererne fra 40’erne – og så har jeg ikke engang sammenlignet med dem fra 1890’erne. Ofte taler man om nyt byggeri som noget, der ødelægger naturen, men faktisk er det nye byggeri jo der, hvor vi kan prøve alle mulige nye løsninger af.

Hvad er det største modsætningsforhold mellem vores ambition om bæredygtige danske byer og realiteten? 

Der er et helt konkret dilemma mellem natur og bæredygtighed, som vi selv har oplevet. Hele Amager Fælled-sagen var jo et kæmpe dilemma, hvor der var planlagt et bæredygtigt bykvarter helt tæt på metroen, som giver grøn kollektiv trafik – men så kom der en diskussion om naturværdier oveni, hvilket selvfølgelig er enormt vigtigt at diskutere, for vi vil jo gerne have begge dele. 

I virkeligheden er det nok mest en lokal modsætning. Regionalt eller nationalt er der ikke en modsætning mellem natur og bæredygtighed i samme grad. Det er en fordel at bygge en tæt, central by, hvor folk kan gå, cykle og benytte fælles faciliteter, for så undgår man uhæmmet byspredning, som gør indhug i grønne områder omkring byerne. Men lokalt reagerer man. Dilemmaet hedder også NIMBY, Never In My Back Yard, og er flyttet ind på bæredygtighedsområdet. Alt peger på, at det vil være en fordel for naturen og klimaet at bo tættere sammen, men lokalt har man ikke lyst til det, og der er en bekymring for, hvad det gør ved ens kvarter og ens grønne områder. Vi ser det også med fx vindmøller. Vi vil gerne have grøn strøm, men de der vindmøller skal bare ikke stå lige her.

Hvad tror du, at Baselinen kan bruges til? 

Jeg tror, det er enormt vigtigt at have en baseline. Hvis vi skal overkomme NIMBY-diskussionen, bliver vi nødt til at tale om, hvor er det, vi er nu, og hvad kræver det af os, hvis vi skal et andet sted hen? Derfor er der brug for en baseline. Om det så er på nationalt eller lokalt plan, så er der brug for, at vi får nogle tal på bordet, der er med til at fortælle om, hvor er vi, og som giver et bedre grundlag for at tale om, hvor vi skal hen.

Hvad gør By & Havn selv for at bidrage til en bæredygtig by? 

Vi udfordrer hele tiden os selv i forhold til, om vi er helt fremme med at gøre de bykvarterer, vi planlægger, så bæredygtige som mulige. Det skal være nemt at leve bæredygtigt i de nye bykvarterer, både i forhold til ressourceudnyttelse, genanvendelse og trafik. Vi arbejder med certificering, vi er med på byggeprojekter, hvor man bruger upcyclede materialer eller udvikler nye materialetype, selvom det tager længere tid. 

Hvad er dit gode råd til andre, der vil skabe mere bæredygtige byer? 

Os, der bor i byen, kan fortælle hinanden og andre om, hvordan vi lever bæredygtigt. Jeg synes, at det er megavigtigt at få de hverdagsfortællinger ud over rampen. Der er ikke et billede af, at det er mere bæredygtigt at bo inde i byen end ude på landet, men det er det faktisk langt hen ad vejen. Vi bruger mindre energi til opvarmning og trafik, der er to af de store poster. Dem, der bor i byen, cykler typisk mere, eller tager bus og metro, mens folk i både landsbyer og parcelhuskvarterer er markant mere bilafhængige, og lejligheder har et lavere energiforbrug end huse, der står for sig selv. Alle studerende i København, der bor i små lejligheder og cykler rundt, kan klappe sig selv på ryggen.


Læs de øvrige interviews i serien inde på projektet:

Baseline for verdensmålene

Læs mere om arbejdet med Verdensmålene i Danmark: 

verdensmål.org