x

Jesper Theilgaard om danske byers bæredygtighed

Nyhed 6. juni 2019

”Hvis man synes, at den hellige grav er velforvaret, og at det hele går meget godt, så kommer man ikke nogen vegne” siger meteorolog Jesper Theilgaard i det første af syv interviews, der stiller skarpt på Verdensmål 11 og status herhjemme.

Sammen med det uafhængige nyhedsmedie Verdens Bedste Nyheder har vi spurgt en række stemmer i debatten om verdensmål, bæredygtighed og byudvikling, hvad de mener, er danske byers største styrker og svagheder i kampen for at nå FN verdensmål nr. 11 – bæredygtige byer og lokalsamfund. Vi har også bedt dem vurdere værdien af den danske baseline, der for første gang nogen sinde, giver et bud på, hvordan vi måler på om danske byer er bæredygtige. 

Læs her, hvad meteorolog og klimaformidler Jesper Theilgaard, svarer. 

Hvad er de danske byers største styrke, når det kommer til den bæredygtige omstilling? 

Det er, at vi har indset, at det er nødvendigt at tilpasse sig klimaforandringerne, og byerne har lagt strategier for, hvordan vi håndterer et varmere klima. Men at tage konsekvensen af klimaforandringerne er jo kun den ene del af udfordringen. Den anden del er jo, hvordan man så bidrager til at nedbringe drivhusgasserne. Og selvom der selvfølgelig er sket noget på den front, så er det ikke mit indtryk, at der er sket så pokkers meget - udover at der er blevet snakket meget om det. 

Hvad er de danske byers største udfordring, når det kommer til den bæredygtige omstilling? 

Vi har jo et meget velordnet samfund. Tingene fungerer. Men det er også en akilleshæl, fordi det er sværere at bryde noget op, når det virker. Hvis man får en masse kritik for at ændre ting, der egentlig fungerer, så kan man vige tilbage fra at gøre noget ved det. Men vi skal jo gøre noget ved det. Hvis man synes, at den hellige grav er velforvaret, og at det hele går meget godt, så kommer man ikke nogen vegne. Så spørgsmålet handler mest om, om der er velvilje til at gribe ind. Jeg synes, man skal tage tyren ved hornene og sige ”Vores by eller vores kommune skal være så bæredygtig, som det overhovedet kan lade sig gøre”.

Hvad er det største modsætningsforhold mellem vores ambition om bæredygtige danske byer og realiteten?

Det kan være svært at definere, hvad en bæredygtig by jo egentlig er. Selvfølgelig betyder det, at vi ikke bruger flere ressourcer, end vi har. Men det handler jo om at indrette byerne og at skabe nogle rum for befolkningen, sådan at det er sundt at bo der. Man snakker om byplanlægning, der kan understøtte folks bæredygtige opførsel, men man har jo fx i årtier placeret centre og butikker i udkanten af byerne, så folk skal transportere sig frem og tilbage hele tiden. Der har selvfølgelig været en økonomisk udvikling, der har resulteret i, at små butikker er mere eller mindre forsvundet, så man nu skal til supermarkeder og indkøbscentre for at handle, men det er ikke specielt hensigtsmæssigt, når man burde indrette trafikale forhold og indkøbsmuligheder, så der ikke er for meget transport.

Hvad tror du, at Baselinen kan bruges til?

Det er en fælles referenceramme, som byerne kan spille hinanden op i mod. Den kan måske endda skabe et konkurrencemoment, hvor byerne kan sammenligne sig med hinanden, og det kan jo være meget sundt at vide hvilken ”karakter”, man får, hvad enten det drejer sig om transport, miljøbelastning, energieffektivitet eller klimabeskyttelse. Man bruger også baselines i klimaarbejdet, og det skal jo sikre, at man kan måle og sammenligne udviklingen på en ordentlig måde. Det her er jo et område, som byerne er nødt til at tage alvorligt, og en omstilling de er nødt til at tage på sig, så baselinen er en god ting, for det er en fælles ramme for den omstilling. 

Hvad er dit gode råd til andre, der vil skabe mere bæredygtige byer?

Det er klart, at man er nødt til at se på sig selv, og hvordan man lever. Vi har jo alle sammen en bolig, så den skal man selvfølgelig kigge på. Man kan kigge i sit klædeskab og sit køleskab. Transport er selvfølgelig en af de større ting, og det er jo afhængigt af, hvor man bor, og om man har offentlig transport lige i nærheden, eller om man er nødt til at have en bil. Men så kan man jo se på hvilken bil, man har. Infrastrukturen til elbiler er stadig alt for dårlig, så jeg har desværre ikke en elbil selv, men jeg har heldigvis offentlig transport tæt på, så det bruger jeg til det meste.

Mød også Jesper i vores debat om Verdensmål 11 på Folkemødet lørdag d. 15. juni kl. 12.15. Læs mere om debatten:

Huxi Bach & byerne: Vand i kælderen og vanvittige huspriser 

Læs de øvrige interviews i serien inde på projektet: 

Baseline for verdensmålene

Læs mere om arbejdet med Verdensmålene i Danmark: 

verdensmål.org