Thomas Ravn-Pedersen om danske byers bæredygtighed

Vi har spurgt en række vigtige stemmer i debatten om verdensmål, bæredygtighed og byudvikling, hvad, de mener, er danske byers største styrker og svagheder i kampen for at nå FN verdensmål nr. 11 – bæredygtige byer og lokalsamfund. Vi har også bedt dem vurdere værdien af den danske baseline, der for første gang nogen sinde, giver et bud på, hvordan vi måler på om danske byer er bæredygtige. 

Læs her, hvad direktøren for det uafhængige nyhedsmedie ’Verdens Bedste Nyheder’, Thomas Ravn-Pedersen, svarer. 

Vi er et relativt lille land, men vi har på mange måder været tidligt ude og langt fremme med miljø og bæredygtighed. Vi var de første i verden med en miljøminister, og vores første miljølovgivning var dengang verdens bedste, der sikrede, at alle kommuner skulle lave rensningsanlæg til spildevand. Der er også nu mange progressive kræfter indenfor byplanlægningen, der er klimasikring og upcycling af byggeaffald, og der er en vilje til at arbejde sammen om byerne. 

Hvad er de danske byers største udfordring, når det kommer til den bæredygtige omstilling? 

Jeg synes, at forureningen er et af de største problemer herhjemme. Altså, at vi i år 2019 kan blive syge og få afkortet vores liv med flere år, fordi der er så mange partikler i byerne. For mange år siden boede jeg i Silkeborg, og når slagteriet i byen slagtede, så blev Gudenåen rød. Det ser man ikke mere, for vi fandt ud af, at det var noget svineri, og nu har vi fået styr på vandmiljøet. Selv Københavns Havn er blevet ren. Det mangler vi med luften, og det tror jeg, er byernes vigtigste udfordring.

Hvad er det største modsætningsforhold mellem vores ambition om bæredygtige danske byer og realiteten?

Der er nogen reelle dilemmaer, når vi taler om vores bæredygtige byer. Danskere elsker deres biler, og jeg tror, at bilerne faktisk er det allerstørste problem i forhold til byerne. De optager rigtig meget plads og kræver rigtig meget asfalt, til veje og parkeringspladser, de skaber trængsel og trafikulykker og selvfølgelig partikelforurening. Bilisme er måske en af de værste knuder for byerne: Skal vi virkelig stadig have byer, der er baseret på biler? Eller burde vi sige, at biler kun hører til ude på landet, hvor vi skal flytte os fra by til by, men hvor der ikke er en ordentlig togforbindelse? 

Hvad tror du, at Baselinen kan bruges til?

Jeg synes, det er rigtig godt, at vi får nogle danske indikatorer, vi rent faktisk kan måle på og bruge. Oprindelig er Verdensmål 11 fx noget med, om der er slum eller ej, og der kunne vi bare have sagt, at siden Danmark har nul slum, så er vi et fedt land med nogle bæredygtige byer. Men det har vi jo ikke. Baselinen gør det nemmere at se, at vi har nogle problemer med byerne. Det er et kæmpeproblem, at dem med de mindste indkomster ikke kan bo i Danmarks hovedstad og andre store byer. Det er helt gak, at prisen på offentlig transport stiger mere end den normale prisudvikling. 

Hvad gør du selv for at bidrage til en bæredygtig by?

Jeg cykler til alt. Ej, jeg bruger også offentlige transport, fx toget til arbejde, men meget sjældent bil. Jeg tænker meget over, hvor meget plads, eller rettere hvor lidt plads, cykler optager i forhold til biler.

Hvad er dit gode råd til andre, der vil skabe mere bæredygtige byer?

Vælg kollektiv trafik, eller tag cyklen. En af mine kæpheste er, at bilen ikke er en menneskeret. Jeg kan godt forstå, at man kan have behov for den til sit arbejde, eller hvis man skal købe rigtig stort ind. Men de fleste kan skære ned på bilkørslen i hverdagen, for det handler mest om magelighed og vaner. Der burde jo næsten være bødestraf for at køre i bil hen til bageren. 

Huxi Bach & byerne: Vand i kælderen og vanvittige huspriser 

Baseline for verdensmålene

Læs mere om arbejdet med Verdensmålene i Danmark: 

verdensmål.org