Realdania By & Byg tester tegl i Fredericia

Det murede byggeri udgør en stor del af det byggede miljø i Danmark, men materialet brændes ved høje temperaturer med højt energiforbrug, så hvordan kan man anvende tegl mere bæredygtigt i fremtidigt byggeri? Det skal udviklingsbyggeriet MiniCO2 Etagehus TEGL, som Realdania By & Byg igangsatte i Kongensstræde i Fredericia sidste år, og som for alvor går i gang i år, være med til at pege på. 

Designet af teglhuset er sket ud fra en vægtning mellem materialernes CO2-aftryk, pris og bygbarhed i forhold til statik, akustik, brand osv. En præmis har desuden været, at det primære byggemateriale skal være tegl, og at teglene skal være nye, da udviklingsbyggeriet handler om nybyggeri med nye materialer. 

- Vi håber med teglhuset at kunne inspirere til nye byggeteknikker, ressourcebesparelser og brug af andre teglprodukter, som kan være med til at minimere CO2-aftrykket. Vi har sigtet mod at holde paletten af materialer så åben som muligt. Det spændende ved tegl er jo, at her arbejdes med en ressource; ler, som er lokalt tilgængelig i rigelige mængder, i modsætning til f.eks. sand og sten, som begynder at være presset. fortæller Jørgen Søndermark, projektchef i Realdania By & Byg. 

Fra blødt ler til hårdtbrændt tegl – en fortælling om materialet

For at minimere CO2-aftrykket er det hårdbrændte tegl, som er mere energikrævende at producere, kun brugt, hvor det er nødvendigt – alt efter funktion. På facadens ydervægge i stuetagen bruges ler som hårdtbrændt materiale i form af mursten, da den beskytter godt mod dagligdags slitage. Der bruges også mursten i de murede buestik over vinduesåbningerne for at benytte et statisk princip, der ikke kræver ekstra understøttelse i form af stål eller beton.

I indervæggene er der brugt helt ubrændt ler – stampede lersten. I studioboligen i stueetagen bliver der etableret et hårdtstampet lergulv for at afprøve dette i et udlejningsbyggeri.

Materiale med lavere CO2-aftryk 

Det helt centrale materiale i byggeriet er imidlertid teglhulblokke. De er valgt til opbygning af både bærende vægge og etagedæk. Teglhulblokkene er brændt ved en lavere temperatur end traditionelle mursten, og har derfor et lavere indlejret CO2-aftryk. 

I øjeblikket er de valgte teglhulblokke i gang med at gennemgå en supplerende brandtest hos DBI, så de lever op til de særlige danske høje krav i forhold til Tyskland, hvor teglhulblokkene er producerede og mere udbredte end i Danmark. Testen forventes at ligge klar i løbet af foråret, hvorefter byggeriet for alvor går i gang.

Etagedæk - æstetik underlægger sig CO2-minimering

Igennem designfasen blev en række forskellige typer etagedæk overvejet og vurderet ud fra præmissen om, at det skulle udføres i videst mulig grad i tegl, at omkostningerne skulle holdes nede, og at CO2-aftrykket skulle minimeres. Derudover skulle dækket naturligvis være både brandsikkert og akustikgodkendt. I processen blev det også overvejet at etablere et såkaldt kappedæk – eller hvælvet loft.

 
Valget faldt i stedet på den mest CO2-besparende - en etageadskillelse i såkaldt ”clay decking” – et system, som også arbejder med teglhulblokke lagt i slanke betonstringere.

Puds og mørtel skal sikre genanvendelse

I MiniCO2 Etagehus TEGL bliver der anvendt hydraulisk kalkpuds på ydermuren. I stueetagen, hvor der anvendes mursten på ydermuren, bruges hydraulisk kalkmørtel, som er cementfri, og dermed gør det muligt at genanvende murstenene. Imellem teglhulblokkene bliver der anvendt limmørtel, som anbefales fra producentens side. Skal blokkene i fremtiden genanvendes, vil man kunne skære dem ud i felter.

Udviklingsbyggeriet i tegl forventes at stå færdigt i starten af 2025. Undervejs vil viden og erfaringer blive formidlet til byggebranchen, ligesom det vil være muligt at besøge udviklingsbyggeriet.

---

Fakta om udviklingsbyggeriet MiniCO2 Etagehus TEGL

Realdania By & Byg er bygherre for udviklingsbyggeriet, som realiseres i samarbejde med arkitektfirmaet Morris & Company, Tegnestuen LOKAL og ingeniørfirmaet WSP og med JORTON som hovedentreprenør. 

Udviklingsbyggeriet forventes at stå færdigt i starten af 2025. 

MiniCO2 Etagehus TEGL indgår i MiniCO2 Etagehusene; et samlet komparativt studie om CO2-minimering i byggeriet, igangsat af Realdania By & Byg. Projektet omfatter i alt fem ejendomme. Tre af dem har fokus på de primære materialer, vi bygger med i Danmark; ud over TEGL handler de to øvrige om TRÆ og BETON. CO2, energi og en lang række andre parametre bliver sammen med styrker og svagheder målt og sammenlignet.

Ud over de tre materialehuse opfører Realdania By & Byg desuden to byggerier med fokus på at begrænse CO2-udledningen fra byggeprocessen, her er fokus på henholdsvis digitalisering og præfabrikation som virkemidler. Blandt fokuspunkterne er minimering af transport af materialer til byggepladsen samt reduktion af energiforbrug, fejl og mangler samt spild. 

Alle fem boligejendomme bliver på mange måder direkte sammenlignelige. De får samme bruttoareal på ca. 600 m2, samme højde i fem etager, med 5 boliger. De bygges til omtrent samme budget, under samme lokalplan, har samme geografiske placering og solorientering, opføres til DGNB Guld og skal alle leve op til almindelige moderne krav om komfort og praktisk indretning til udlejningsboliger.

Hvert enkelt byggeri undersøger en særlig problemstilling. Det er derfor ikke meningen, at Realdania By & Bygs udviklingsbyggerier i Fredericia skal kopieres 1 til 1. I stedet kan byggebranchen hente viden og plukke afprøvede løsninger ud fra hvert af husene og herigennem minimere CO2-aftrykket i fremtidigt byggeri. 

Dog sigtes der mod, at et sjette og sidste hus kan blive opført til slut og blive en optimal kombination af de afprøvede ideer i de fem første, for på den måde at søge at skabe et bud på en skalerbar, CO2-minimeret etageboligejendom i fem etager.