x

Bådparken - på kanten af fjord og by

Udgivelsesdato
2024

Sideantal
96 sider

Forfatter(e)
CF Møller Architects, Deltares, Raw Mobility, arki_lab, EKi, Broconcult

Download

Visionsplanen for Bådparken i Aalborg Vestby beskriver, hvordan området kan tilpasses stigende vandstand og hyppigere stormfloder med afsæt i områdets særlige identitet og sjæl.

Projekt Bådparken – På kanten af Fjord & By sætter fokus på Aalborgs helt unikke position som byen ved og af Limfjorden. Uden fjord, ingen Aalborg – til alle tider har byen og dens borgere været afhængige af adgangen til vandet. Først som levevej og siden som byens største landskabelige og rekreative træk.

Området på kanten af Vestbyen og på kanten af fjorden, indeholdende blandt andet Vestre Bådehavn, Skudehavnen og Søheltenes Have, er en unik konstellation af historiske og nutidige relationer til fjorden. Et område som har formået at bibeholde og videreudvikle dens unikke skala og brugersammensætning i en spraglet og spændende mangfoldighed.

Projektet understreger, at området er en destination i sin egen ret, men peger også mod en fremtid med en endnu tættere relation til fjorden – dens natur, rekreative muligheder og kraftfulde væsen.

Udgivelsen er støttet af Miljøministeriet og Realdanias partnerskab ’Byerne og det stigende havvand’.